Avengers-anmeldelserne: "Det her er hvorfor superhelte-genren eksisterer"

Så kom dagen, alle superhelte-fans har ventet på. I dag er der nemlig verdenspremiere på den 19. Marvel-film, Avengers: Infinity War.
Sammen med premieren er der også dryppet anmeldelser ind natten over - både fra de danske og de udenlandske medier. Og vi kan afsløre, at de overordnede reaktioner er mere end positive.
Der er også et par lidt lunkne anmeldelser blandt de internationale, men på Rotten Tomatoes ligger scoren pt. på 87 %, og flere af kritikerne ligefrem måber over Marvels bedrift.
Læs et udsnit af anmeldelserne her - og få dine billetter her.
Weekendavisen (Bo Green Jensen):
”'Avengers: Infinity War' kunne være blevet en kedelig, overlæsset farvelade af en film. I stedet er den klar, stringent og meget spændende. Det er faktisk en af de allerbedste Marvel-film.”
Ekstra Bladet (Henrik Queitsch):
"Er man til Marvel, hører 'Avengers: Infinity War' så absolut til i den bedre ende af skalaen blandt de indtil videre 19 film, der har haft premiere, siden Marvel Cinematic Universe blev søsat med ’Iron Man’ i maj 2008."
Berlingske (Kristian Lindberg):
"(Det) er en genistreg at lade to af de mest populære hold af karakterer møde hinanden og være kernen i den samme film, nemlig de tvivlsomme-men-gode-nok-på-bunden Guardians of the Galaxy og de »rigtige« superhelte som Thor, Iron Man og Captain America. De to hold clasher og bonder hårdt med hver deres specielle jargon og metakommentarer til helterollen, hvilket holder hele den vidtløftige handling kørende i et imponerende let tråd."
New York Post:
"Alle det sidste årtis Marvel-film har peget frem mod dette showdown. Kulminationen viser, at det var al ventetiden værd."
Toronto Sun:
"Marvel Cinematic Universets nyeste indslag er det største og mest ambitiøse stykke fortællekunst i studiets 10 års eksistens, og minuttet du forlader biografen, har du lyst til at stille dig i kø ved billetlugen for at købe en ny billet. Så god er den."
Times (UK):
“Det var aldrig meningen, den skulle være SÅ god.”
Chicago Tribune:
“For 10 år siden denne måned blev Marvel-universet lanceret med en frisk, livlig, relativt lettilgængelig ’Iron Man’. Det føles mere som 100 år siden.
Forbes:
“Den mest ambitiøse, mest dristige, mest mindblowing superheltefilm der nogensinde er produceret. Det her er hvorfor, superhelte-genren eksisterer.”
Toronto Star:
"En dybt tilfredsstillende fortælling om patos og klogskab der formår at sammenkoble dusiner af karakterer, flere narrative tråde og talløse skænderier, der strækker sig fra den første 'Iron Man' et årti tilbage til 'Black Panther' bare uger siden."