The Silver Surfer får sin egen film

Vi hepper på Tarantino som instruktør!
Billede
(© 20th Century Fox)

Ifølge Heat Vision er Fox i gang med at søsætte en solofilm om The Silver Surfer, som de fleste filmfans nok husker fra The Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer fra 2007.

Måske ikke verdens bedste superheltefilm, men surferen er bestemt en af Marvel-universets mere populære, og han er endda flere gange blevet hyldet af selveste Quentin Tarantino - bl.a. i Reservoir Dogs og Crimson Tide.

Vi vil derfor straks foreslå Fox at hyre ham Tarantino ind til at instruere sin første superheltefilm! Brian K. Vaughan er allerede inde over som manusforfatter, men mon ikke Tarantino kunne indgå i et samarbejde?

Derudover har Fox bestemt ikke droslet ned for planlægningen, når det kommer til X-Men-film efter fusionen med Disney.

Tværtimod. Sitet skriver, at Fox pt. har flere X-Men-projekter i støbeskeen end nogensinde før - deriblandt to film i år (Deadpool 2 og X-Men: Dark Phoenix), tre næste år (højst sandsynligt The New Mutants, Gambit og 'X-Force') og derefter en film om Doctor Doom og en om Kitty Pryde (fra Deadpool-bagmanden Tim Miller).

Læs også: Guide til de kommende superheltefilm.