Per Fly: ”Hvornår skal man sige sandheden?”
En ny dansk film har premiere den 18. januar. Titlen er Dobbeltspil, handlingen foregår i New York og Bagdad, og Theo James spiller hovedrollen over for ingen ringere end Ben Kingsley. Men dansk det er den!
Instruktøren hedder nemlig Per Fly, og filmen er den første fra det danske udviklingsselskab Creative Alliance, der blev stiftet af Fly sammen med bl.a. Lone Scherfig og Ole Christian Madsen i 2013 med det formål, at skabe danske film med et internationalt ben.
- ’Dobbeltspil’ er den første af vores film og er lavet ud fra den oprindelige idé. Men verden er helt anderledes, end den var i 2013. Netflix, HBO, Amazone laver spillefilm, der kommer til Cannes. Finansieringsmodellen er helt anderledes i dag, fortæller Fly, hvis selskab dog stadig har fokus på at udvikle ”danske internationale film” ud fra en erfaren og kreativ tænketank. Kreativiteten fejler nemlig ikke noget, selvom streamingtjenesterne giver spillefilmsbranchen blodig kamp til stregen.
"Det er en producerkrise, ikke en kreativ krise.
Og det kreative er trods alt det vigtigste"
- Spillefilm er crash landet de sidste tre år. Den danske og europæiske branche bløder. Streaming skaber kreativ fornyelse, men som filmnation er det skræmmende. Det er en producerkrise, ikke en kreativ krise. Og det kreative er trods alt det vigtigste, så vi skal huske at nyde det, lyder det fra den garvede Fly, der allerede har stået bag tv-serien ’Forestillinger’ og pt. arbejder med HBO på en miniserie over ’Pelle Erobreren’.
I disse #Metoo-tider
Vi møder instruktøren på en kold men sjælden solrig vinterdag på Christianshavn. Fly er iklædt en klassisk sømandsstrik og en har en enkel ring i det ene øre, der kun forstærker tanken om hans verdensomsejling de sidste par år, hvor ’Dobbeltspil’ er blevet produceret i New York, Marokko, Toronto og selvfølgelig Danmark. En strategi der var dum og ensom, erkender Fly, der måtte stable en hel ny produktionsenhed på benene ved hvert land.
Produktionen skulle finde sted i udlandet, da filmen er baseret på den dansk/amerikanske Michael Soussans whistleblower-roman ’Bedrageri for begyndere’ om dengang, han som ung mand fik drømmejobbet i FN’s Humanitære hjælpeprogram Oil for Food med base i New York og Bagdad og var med til at afsløre verdenshistoriens største dokumenterede politiske korruptionsskandale.
I 2016 instruerede Fly de to første afsnit af DR-serien ’Bedrag’, der også omhandlede svindel på højt plan. At de to politiske thrillers fandt vej til Fly side om side, var rent tilfældigt, men danskeren har altid haft en svaghed for genren.
- Der udkommer alt for sjældent gode politiske thrillers. De bliver ofte skåret ned til, at det er meget enkelt, hvem skurken er. Det var måske derfor, jeg fik lyst til at lave en fiktionsfilm over Michaels bog i stedet for den dokumentar, som jeg først fik tilbudt at lave. Da jeg læste bogen, følte jeg, den var mere oplagt som fiktionsfilm, fordi der var en ung mand i centrum med et meget voldsomt dilemma, som, jeg synes, er meget relevant i dag, fortæller Fly, der har en del at sige om emnet.
- Hvornår skal man sige sandheden? Og hvad sker der så? Hele #Metoo-bevægelsen… hvorfor kommer der så mange frem, som ikke har sagt sandheden før nu? Vi forestiller os, at hvis vi oplever noget som er uretfærdigt, så råber vi op. Men det gør de fleste jo ikke. Michael Soussan fortalte mig, at whistleblowers altid er sidst i tyverne. For når man er længere inde i livet, har man for meget at beskytte. Og man vil jo helst samarbejde med systemet. Det vil alle.
Syriana, 'House of Cards’, Michael Clayton og The Constant Gardener var ifølge instruktøren inspirationskilder, da han kastede sig over den komplekse historie i ’Dobbeltspil’, hvor sandheden med Flys ord ”ikke er ren og enkel, men grumset og politisk diffus”. En anden der har en mening herom, er karakteren Pasha, der i filmen spilles af Ben Kingsley. ”Sandheden er ikke fakta, men et spørgsmål om konsensus”. Et citat Fly tydeligvis holder meget af.
Faderlig og uhyggelig på samme tid
Michaels karismatiske chef, Pasha, spilles af skuespillerlegenden Sir Ben Kingsley, der netop mestrer at være farlig dog charmerende.
- Ben var først på min liste. Han kan jo være helt faderlig og uhyggelig på samme tid. Ben har bare det der vanvittige spænd i sympatien fra Sexy Beast til Schindler’s List, svarer Fly, da vi spørger ind samarbejdet med den berygtede stjerne, der er kendt for at være krævende at arbejde med.
"Jeg tænkte, han er for pæn, han er en hunk"
- Første gang jeg mødte ham, sagde han: ”I don't improvise”. Men det gør jeg jo, så det bliver svært, griner Fly, der ville arbejde sammen med Kingsley, og derfor lavede den regel, at han kunne improvisere med folk omkring ham, men ikke med ham.
- Men det lærte mig noget. Det lærte mig, at man ikke behøver søge i replikkerne. Jeg tror altid, man kan gøre tingene bedre, end det står i manus. Men med så dygtig en skuespiller som Ben, kan man faktisk improvisere uden at ændre replikken, siger Fly, der dog stadig vil fortsætte med at improvisere fremover.
Hovedrollen som Michael spilles af den britiske Theo James, der er bedst kendt for sine førsteelskerroller – bl.a. i young adult-fænomenet ’Divergent’. Rollen var egentlig gået til Hunger Games-stjernen Josh Hutcherson, men han sprang fra pga. sikkerheden i Marokko. Erstatningen i Theo kom blot uger før optagelserne, og Fly indrømmer blankt, at han ikke kendte til James, før han mødte ham.
- Jeg tænkte, han er for pæn, han er en hunk. Men han ville det her, og han er super skarp. Theo havde en mission, hvor han ville væk fra sit Divergent-image. Han skubbede historien i en anden retning, for hans skønhed gjorde karakteren mindre skrøbelig, mere skarp og faktisk mere krævende over for Ben, udtaler Fly.
Sådan skal alle danske film ikke se ud
Spørger man ind til, hvad der gør ’Dobbeltspil’ til en dansk film, er Fly klar i spyttet.
- Den her film var ikke blevet lavet, hvis ikke jeg lavede den. Det danske blik, hvor tingene ikke er sorte og hvide, det ville ikke være sket i USA. Så ville det være ligesom Snowden-filmen, der var en hyldest - hvilket han fortjener - men det er ikke så interessant som film, dilemmaerne er interessante.
Manden, der har skabt Danmarkshistorie med sin Danmarks-trilogi, Bænken, Arven, Drabet, insisterede selvfølgelig også på, at få final cut på sin film.
- Jeg kan ikke lave en film, der stiller FN i sådan et lys, hvis jeg ikke har final cut, for der er jo masser af folk i USA, der ønsker FN ad helvede til - og det ønsker jeg ikke. Så jeg ville ikke risikere, at den blev klippet ad helvede til, fortæller han.
"Alt i Hollywood er strictly business,
kynisk pissehårdt og der er ingen free rides"
Men hvad med de eksotiske lokations, det engelske tungemål og den verdensompændende politik? Er det dansk?
- Jeg synes jo, det er en dansk film, jeg har lavet. Sådan skal alle danske film ikke se ud, men det er da lige så dansk, at en dansker tager ud i verden og laver et perspektiv på verden, som hvis en dansker taler dansk i Danmark. Der er jo et dansk særkende i den måde, vi ser verden på, og det er væsentligt, lyder svaret fra Fly, der med andre ord slet ikke er på vej væk. Ej heller studiefilm som dem Nikolaj Arcel og Niels Arden Oplev har kastet sig ud i, tiltaler Fly.
- Jeg har dyb respekt for mine kammerater, der nåede til Hollywood, men samtidig er de jo lidt forslåede nu… kan man vel godt sige. Det er et benhårdt miljø, og det passer mig ikke så godt. Man får sgu ikke final cut. Alt i Hollywood er strictly business, kynisk pissehårdt og der er ingen free rides, udtaler den jyske filmskaber, der lige nu er klar til at se filmen en sidste gang og komme videre.
- Det er syv eller otte år, jeg har været involveret i denne her film, siden jeg læste bogen for første gang. Men nu skal den jo leve selv, og det er fandeme angstprovokerende.