Cookie- og Privatlivspolitik
Årets bedste film 1994

Årets bedste film 1994

Stem og vind fribilletter

Stem op!
129
Stem ned!
0
(reset)

Nogle af 1990ernes bedste film fik premiere i 1994. Værker, som den dag i dag refereres til, og som formentlig står på manges liste over yndlingsfilm. Derfor bliver vinderen af afstemningen svær at forudse.

Ser man på Oscar-uddelingen, bør det være Forrest Gump, der løber med hæderen. Komedie-dramaet modtog ikke kun prisen for Bedste film, men Tom Hanks blev for andet år i træk belønnet som Bedste hovedrolle som den lidt tungnemme, men kærlige og i sidste ende legendariske titelrolle.

Pulp Fiction modtog Guldpalmen i Cannes og satte nye standarder for både fortællestruktur og dialog (ja, Tarantino gjorde det også i Reservoir Dogs, men ikke nær så ikonisk). Filmen var kontroversiel for sit voldelige indhold og sprog, men fik hurtigt kultstatus og står som Tarantinos helt store mesterværk.

Kontroversiel var også Natural Born Killers, der delte anmelderne, men fastslog, at Oliver Stone ikke var bleg for at udfordre sit publikum med en mediekritisk, brutal fortælling om et Bonnie & Clyde-agtigt kærestepar.

Året bød også på den mest populære tegnefilm fra Disneys 90er-renæssance med The Lion King, der indspillede svimlende 968 mio. dollars på verdensplan. Filmen vandt et par Oscars for sin musik, og den shakespearske fortælling om løveungen, der må stå op imod sin magtgale onkel, rammer rent på alle niveauer.

Noget stort hit var The Shawshank Redemption (med den danske titel En verden udenfor) til gengæld ikke ved premieren. Selvom den blev nomineret til syv Oscars, måtte den gå tomhændet hjem, og publikum fik først øjnene op for Stephen King-filmatiseringen, efter den havde levet sit liv i biografen. Til gengæld har den i årevis toppet listen over brugernes højest ratede film på IMDb.

Priser var heller ikke på tapetet, men til gengæld vakte Dumb and Dumber med Jim Carrey i topform latterbrøl i biograferne verden over. Four Weddings and a Funeral blev hurtigt en af de mest anerkendte og elskede romantiske komedier i nyere tid og gjorde Hugh Grant til en superstjerne inden for genren.

Danmark kunne også være med, og Ole Bornedal instruerede en på dette tidspunkt noget så usædvanligt som en genrefilm med den uhyggelige thriller Nattevagten, der gav Nikolaj Coster-Waldau sit store gennembrud. Uhygge er også, hvad Interview with the Vampire byder på, men samtidig er det et stilet drama med en perlerække af lækre, mandlige skuespillere på toppen af deres karriere.

Leon er til gengæld eneste repræsentant for den ikke-engelsksprogede, ikke-danske film, og Luc Bessons franske action-thriller står stadig som en af de mest opfindsomme, velspillede bidrag til genren og nok instruktørens bedste film til dato.

Listens kandidater er udvalgt på baggrund af enten popularitet, antallet af priser eller for at være generelt anerkendte blandt kritikere og/eller publikum.

Vi trækker lod om 2 x fribilletter blandt alle, der skriver, hvad de stemte på og hvorfor.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Marieuser/638941

Det har altid været en af mine ynglings film :)

maiuser/505959

the lion king med originale stemmer. Man får det godt af at se den,og gense den

karina

En af de bedste romantiske komedier i nyere tid. Hugh Grant er suveræn, han har et stort komisk talent, som ofte bliver overset.

Humoren er så britisk; underspillet og ironisk. Så underholdende.

Elisabethuser/210695

Fordi den er hjertevarm og giver stof til eftertanke. Samtidig med spiller Tom Hanks helt fantastisk, og giver karakteren så meget liv og sjæl.

Thomasuser/1112037

1994's bedste danske film (og eneste på listen) er Nattevagten, den holder stadig den dag i dag.
1994's bedste film må helt sikkert være både Pulp Fiction og The Shawshank Redemption.
Pulp Fictin bla. på grund af soundtracket, men også fordi den var anderledes end hvad der ellers var set på det tidspunkt.
Og 'En verden udenfor' på grund af den sindsyge gode historie og gode skuespils præstationer...
Men et super stærk år - 1994

Allan Linduser/31098

favoriten ;-)
man går ligesom i barndom igen med denne Disney perle, kan ses igen og igen
en af Disneys bedste, fed film og pragtfuld musik :-D

Poul Erik

1994 var et godt filmår! Løvernes konge og Forrest Gump er begge virkelig gode film som jeg har set flere gange. Men "En verden udenfor" slår altså dem begge klart efter min mening. Den har en god og rørende historie samt stærke skuespiller præstationer. I øvrigt er den også nr 1 på IMDB blandt alle film igennem tiderne så vildt hvis den ikke vinder titlen som årets film i 1994!!!

phsillyre

Jeg stemte på Shawshank redemption da jeg virkelig synes at den er en af de bedste film der er lavet. Den var svær dog, for elsker pulp fiction og løvernes konge, så på et mere personligt niveau kunne de to godt have løbet med prisen

Emilie

Stemte på Forrest Gump, ikonisk film der fortjener at blive årets film '94 :-)

Rikken'Prikken

Som den store Disney nørd jeg nu er var det et nemt valg! Var faktisk i biffen og se den i 3D her for et par siden - det var hyggelig oplevelse.

Krydser fingre!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Antaeus

Spielberg har lavet en hel række gode og også fremragende film, men for mit vedkommende var jeg kun underholdt i mesterværksklassen af de helt gaml

12 timer siden
Jimmy

Efter et årti næsten, med remakes er Disney ENDELIG klar med noget NYT!!! HURRAAA... Det lover godt, bare fra de få billeder der er af Raya..

20 timer siden
Thomas

Enig i at Jurassic Park er en fremragende film til 6 stjerner.
Både det visuelle, historien og skuespillerne fungerer her.

1 dag siden
Sandrauser/926666
Sandrauser/926666

Ja, så er det jo bare mega ærgerligt, at en så populær og hyped film som HUSTLERS ikke får dansk biografpremiere, hvorfor ikke?

2 dage siden
Julie

Jeg er virkelig spændt på at se det nye take på Jokeren.

3 dage siden

Aktive debatter