Cookie- og Privatlivspolitik
Årets bedste film 1994

Årets bedste film 1994

Stem og vind fribilletter

Stem op!
129
Stem ned!
0
(reset)

Nogle af 1990ernes bedste film fik premiere i 1994. Værker, som den dag i dag refereres til, og som formentlig står på manges liste over yndlingsfilm. Derfor bliver vinderen af afstemningen svær at forudse.

Ser man på Oscar-uddelingen, bør det være Forrest Gump, der løber med hæderen. Komedie-dramaet modtog ikke kun prisen for Bedste film, men Tom Hanks blev for andet år i træk belønnet som Bedste hovedrolle som den lidt tungnemme, men kærlige og i sidste ende legendariske titelrolle.

Pulp Fiction modtog Guldpalmen i Cannes og satte nye standarder for både fortællestruktur og dialog (ja, Tarantino gjorde det også i Reservoir Dogs, men ikke nær så ikonisk). Filmen var kontroversiel for sit voldelige indhold og sprog, men fik hurtigt kultstatus og står som Tarantinos helt store mesterværk.

Kontroversiel var også Natural Born Killers, der delte anmelderne, men fastslog, at Oliver Stone ikke var bleg for at udfordre sit publikum med en mediekritisk, brutal fortælling om et Bonnie & Clyde-agtigt kærestepar.

Året bød også på den mest populære tegnefilm fra Disneys 90er-renæssance med The Lion King, der indspillede svimlende 968 mio. dollars på verdensplan. Filmen vandt et par Oscars for sin musik, og den shakespearske fortælling om løveungen, der må stå op imod sin magtgale onkel, rammer rent på alle niveauer.

Noget stort hit var The Shawshank Redemption (med den danske titel En verden udenfor) til gengæld ikke ved premieren. Selvom den blev nomineret til syv Oscars, måtte den gå tomhændet hjem, og publikum fik først øjnene op for Stephen King-filmatiseringen, efter den havde levet sit liv i biografen. Til gengæld har den i årevis toppet listen over brugernes højest ratede film på IMDb.

Priser var heller ikke på tapetet, men til gengæld vakte Dumb and Dumber med Jim Carrey i topform latterbrøl i biograferne verden over. Four Weddings and a Funeral blev hurtigt en af de mest anerkendte og elskede romantiske komedier i nyere tid og gjorde Hugh Grant til en superstjerne inden for genren.

Danmark kunne også være med, og Ole Bornedal instruerede en på dette tidspunkt noget så usædvanligt som en genrefilm med den uhyggelige thriller Nattevagten, der gav Nikolaj Coster-Waldau sit store gennembrud. Uhygge er også, hvad Interview with the Vampire byder på, men samtidig er det et stilet drama med en perlerække af lækre, mandlige skuespillere på toppen af deres karriere.

Leon er til gengæld eneste repræsentant for den ikke-engelsksprogede, ikke-danske film, og Luc Bessons franske action-thriller står stadig som en af de mest opfindsomme, velspillede bidrag til genren og nok instruktørens bedste film til dato.

Listens kandidater er udvalgt på baggrund af enten popularitet, antallet af priser eller for at være generelt anerkendte blandt kritikere og/eller publikum.

Vi trækker lod om 2 x fribilletter blandt alle, der skriver, hvad de stemte på og hvorfor.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Kirsa

En film der er værd at se om og om igen. Og så er det en udmærket filmatisering af bogen, dog er slutningen anderledes, men dog ikke noget der gør filmen dårlig.

manse

Tom Hanks gør den film til en klassiker , sublimt spillet rolle

Malene

At lade en kvinde have flere affærer end den mandlige hovedrolleindehaver gør at denne film står tilbage for mig som en fint afstemt film der med satire og kærlighed tegnede et nutidigt portræt af mænd og kvinder samtidig med at det var romantik for fuld skrue - altid seværdig i ferier og når man er i det romantiske hjørne :)

Ele

Fordi den bare er så kendetegnende for min barndom. Jeg så den hver dag i tæt på et år, så min mor mere eller mindre stadigvæk kan alle replikker og sange i filmen, selv efter alle de år

Maja

Fordi Tom Hanks bare er sublim i sin rolle.

Steffenuser/923660

Fordi den har frydet både børn og voksne!

Nikolaj B.

Hvis jeg tænker på hvilken film jeg hele tiden er vendt tilbage til, med størst "rewatchability" og som gav det størst personlige indtryk, må det være Léon. Svært når du både har Pulp Fiction, En Verden Undenfor og Løvernes Konge.

Adamuser/268658

Uforlignelig film på alle kanter!

Steffenuser/815518

Leon er en helt sublim film

rene

Det er bare en fantastisk film

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Mickey

Udover Rogue One, så har Disney's Star Wars været én kæmpe skuffelse.

15 timer siden
Jacob

Kejseren dør i Episode VI. Det har J.J. Abrams været ude og sige efter den store afsløring.

17 timer siden
Antaeus

Nu kender jeg ikke nogle af bøgerne, men hvis man henholder sig til filmuniverset, altså de forrige Star Wars film og især Ep.

22 timer siden
Kasper

At kejseren overlevede er udforsket i ret mange roste EU bøger, og kan næppe betragtes som en hovsa løsning.

22 timer siden
Antaeus

At være den nye "The Force Awakens" (Star Wars) ser jeg ikke som en stor fordel - jo, sammenlignet med hvad der er kommet af Terminator film efter

22 timer siden

Aktive debatter