3 hurtige til Roland Møller

Danskeren er aktuel i Liam Neeson-filmen Sidste stop
Billede
(© Privat)

Danmarks sejeste skuespiller Roland Møller står overfor den irske badass Liam Neeson i den biograf-aktuelle actionfilm Sidste stop.

I filmen bliver Neesons eks-betjent Michael MacCauley rodet ind i en mystisk affære på det tog, som han pendler med hver dag. Michael får et tilbud, han har svært ved at afslå og bliver derfor nødt til at finde én helt bestemt passager.

På toget befinder bl.a. Roland Møller sig, og vi har stillet skuespilleren, der lige nu er i New York, tre hurtige spørgsmål:

1. Hvordan var det at arbejde sammen med Liam Neeson?

- Han er det sødeste, dejligste, høfligste og mest ydmyge menneske, jeg har mødt i branchen. Men tag ikke fejl. Han er gammel bokser, hvilket det trænede øje godt kan se i hans kampscener.

2. Hvad er dine favoritfilm med Liam Neeson?

Sidste stop - den er virkelig god, Schindlers liste og Gangs of New York.

3. Hvilket transportmiddel foretrækker du selv?

- Jeg elsker at cykle. På nær når det regner. Så kører jeg i dele elbiler.

Sidste stop kan ses i biografen nu. 

Her har vi fået et par billeder af Roland Møller fra premieren på 'Sidste stop' i New York:

Roland Møller på den sorte løber med kollegaen, Kobna Holdbrook-Smith.

Et selfie med filmens instruktør, Jaume Collet-Serra.