De første billeder fra X-Men: Dark Phoenix

Game of Thrones-stjerne går op i flammer
Billede
(© 20th Century FOX)

Så er der nyt om det næste store kapitel i X-Men-sagaen. De første billeder og plot-detaljer er nemlig blevet offentliggjort til X-Men: Dark Phoenix i Entertainment Weekly.

Den tidligere X-Men producer og forfatter, Simon Kinberg, tager springet til instruktør på, hvad der ender med at blive den 13. film i X-Men filmserien, og denne gang kommer vi ud i rummet.

Filmen udspiller sig i 1992 og kommer til at omhandle en af de helt store fortællinger i X-Men universet med karakteren Jean Grey i centrum. Den telepatiske mutant påvirkes af et voldsomt soludbrud, som fremkalder hendes mørke side kendt som the Phoenix, der har uanede kræfter. 

Efter sigende vil det nye kapitel indeholde både et stort twist og en begravelse (som et af de nye billeder nederst afslører). Altså må det formodes, at en af mutanterne dør, men hvem det er, må tiden vise. 

De nye billeder viser bl.a. Jessica Chastain som den endnu hemmeligholdte skurk for første gang. Rollen forventes at være Lilandra, der beskrives som en overjordisk shapeshifter.

Flere af de tidligere X-Men skuespillere vender tilbage i deres roller, herunder Jennifer Lawrences Mystique, som har fået nyt look, Michael Fassbenders Magneto, Nicholas Hoults Beast og James McAvoys Professor X.

Game of Thrones-skuespillerinden Sophie Turner overtog rollen som Jean Grey i den forrige film X-Men: Apocalypse. Figuren har tidligere har været spillet af Famke Janssen i bl.a. X-Men: The Last Stand, der tog fat på Phoenix-sagaen, men som for mange fans var en stor skuffelse, som vi nu forhåbentlig får rettet op på.

Filmen forventes at blive startskuddet på en ny X-Men trilogi, mens vi næste år også får Deadpool 2 og X-Men: The New Muntants fra samme univers.

X-Men: Dark Phoenix får premiere den 1. november 2018.