Hele Avengers-holdet samlet på nye billeder

Superheltefilmen Avengers: Infinity War og dens efterfølger Avengers 4 bliver den foreløbige kulmination på Marvels storslåede univers.
Over 30 velkendte karakterer fra universet vil dukke op, herunder hele holdet fra Guardians of the Galaxy, Iron Man, Spider-Man og Captain America.
En ny Vanity Fair-artikel har samlet alle heltene og deres hjælpere i en stor fotoserie med fire forskellige forsider, som du kan se nederst.
Selvom Marvel synes at have et imponerende line-up nu, så venter der meget mere i fremtiden. Det fortæller Marvel-chef Kevin Feige:
- [Vi er] 22 film inde, og vi har 20 film mere på trapperne, som er helt anderledes fra det tidligere - fuldstændigt bevidst. [Den fjerde film] viser os ting, vi aldrig har set en i superheltefilm før: en finale. Der vil være to adskilte perioder. Alt før Avengers 4 og alt efter.
Avengers: Infinity War får premiere den 26. april 2018, mens Avengers 4 får premiere den 2. maj 2019.










