Flere Bad Moms-film kan være på vej

A Bad Moms Easter?
Billede
(© SF Studios)

De slemme mødre i skikkelse af Mila Kunis, Kristen Bell og Kathryn Hahn er tilbage i en jule-efterfølger, når A Bad Moms Christmas får premiere på torsdag, hvor de denne gang skal fejre højtiden med deres egne mødre.

Men hvis de står til de to mænd bag filmen, Jon Lucas og Scott Moore, så er det ikke sidste gang, at mødrene slår sig løs på det store lærred.

Til verdenspremieren i sidste uge afslørede makkerparret nemlig, at de håber på endnu flere Bad Moms-film, gerne centeret omkring andre helligedage og højtider.

Det er kun 15 måneder siden, at den første Bad Moms fik premiere, og den nye fortsættelse blev filmet på bare 34 dage. På den røde løber tilføjede Lucas:

- Der har været otte Fast & Furious-film. Du kan kun lave film så hurtigt, hvis alle er på samme side. Holdet og skuespillerne var så gode. De dækkede over alle vores fejl.

'A Bad Moms Easter' eller 'A Bad Moms Thanksgiving' er altså slet ikke urealistisk.

Den nye film, A Bad Moms Christmas, får premiere den 9. november.