Første billede af Lars von Triers seriemorder

Mød Jack!
Billede
(© Zentropa/Christian Geisnæs)

Zentropa har netop udsendt dette første stillbillede fra Lars von Triers kommende film The House That Jack Built.

Billedet viser selveste Jack, en højt intelligent seriemorder spillet af Matt Dillon.

Filmen følger hovedpersonen over en periode på 12 år med fokus på de mord, der definerer Jacks udvikling som morder, og som han mener, er enkeltstående kunstværker i sig selv.

Selvom politiet langsomt nærmer sig, løber Jack større og større risici i jagten på at skabe det ultimative kunstværk.

Læs også: De 20 seriemorder-film alle bør se.

Ud fra ovenstående synopsis, kan man vist godt kalde Triers næste værk for en seriemorder-pendant til Nymphomaniac, der også valgte at skildre en karakters udvikling som udøver af en særlig form for fetich... forvent mere blod og mindre sex, dog samme niveau af forstyrrende elementer.

Udover Dillon byder filmen på præstationer fra Bruno Ganz, Riley Keough, Uma Thurman og danske Sofie Gråbøl.

The House That Jack Built får dansk premiere den 29. november.