Blod, sved & tårer i biografen

Björn Borg, Tonya Harding & Muhammed Ali bringer sportsfilmen tilbage
Billede
(© Borg/Nordisk Film)

Med dagens premiereaktuelle Borg om den episke match mellem tennisgiganten Björn Borg og udfordreren John McEnroe, er sportsfilmen tilbage på programmet.

Sportsfan eller ej, så er genren garant for pulserende dramatik, der iscenesætter den menneskelige konkurrenceånd og udnytter selvsamme instinkt hos publikum.

Derfor præsenterer vi her seks kommende af slagsen, som alle er vidt forskellige og tager afsæt i vidt forskellige sportsgrene. 


Hobbyhorse Revolution (4. oktober)
Dokumentarfilm om den nye sportsdille, kæphesteridning. Filmen følger de tre unge piger, Aisku, Elsa og Alisa, hvis liv forvandles af deres nye interesse, som de dyrker, på trods af manglende forståelse fra omverden.


Darling (19. oktober)
Da balletdanseren Darling (Danica Curcic) sin mand, koreografen Frans, skal opføre klassikeren 'Giselle' på Det Kongelige Teater er forventningerne store. Men pludseligt falder Darling om med smerter, og hendes balletkarriere er færdig. Nu må hun lære at leve med at blive erstattet og se en anden danserinde folde sig ud på scenen.


Battle of the Sexes (7. december)
Sportskomedie baseret på den kønskontroversielle tenniskamp mellem Billie Jean King og Bobby Riggs i 1973. Emma Stone og Steve Carell spiller modstanderne, der hver har en vigtig pointe at bevise.

I, Tonya
I, Tonya (afventer dansk premieredato)
Margot Robbie spiller den kontroversielle skøjteløber Tonya Harding, der ved OL i 1994 brugte ufine metoder for at vinde over rivalen Nancy Kerrigan. 'I, Tonya' har netop haft premiere på Toronto International Filmfesitval og er blevet rost til skyerne.

Thrilla in Manila (afventer dansk premieredato)
Ang Lee (Life of pi, Brokeback Mountain) instruerer filmen om den tredje og sidste boksematch mellem Muhammad Ali og Joe Frazier. Kampen, der er kendt som en neglebidder fandt sted på Fillippinerne i 1975, og de to bærende roller er endnu ikke blevet castet.

White Men Can’t Jump (afventer dansk premieredato)
Genindspilningen af Woody Harrelson og Wesley Snipes-filmen fra 1992 om to hustlere med talent for basket, er på vej fra skaberen af tv-serien ’Black-ish’, Kenya Barris. Originalen var et hit verden over og eftersigende en af Stanley Kubricks favoritfilm. 

Borg er aktuel i de danske biografer.