Yes! Blade Runner 2 får høj censur

Vold, sex og replikanter
Billede
(© UIP)

Det amerikanske censur-råd, MPAA, har netop givet Blade Runner 2 en R-rating, hvilket på dansk svarer til en 15 års-vejledning.

”Vold, sex, nøgenhed og sprog” lyder begrundelsen for censuren, der formentlig ligger højere end Ridley Scotts film fra 1982.

Dengang havde man ikke den børnevenlige P-13-rating, men med nutidens dystre familieunderholdning, kan man næsten kun forestille sig, at etteren ville få en lavere censur end sin efterfølger.

Instruktør Denis Villeneuve har længe sagt, at han sigter på en R-rating - vel at mærke en af filmhistoriens dyreste - så dagens er næppe en overraskelse. Det er dog stadig en glædelig nyhed for mange, der håber på en ufiltreret, dystopisk oplevelse.

Harrison Ford og Ryan Gosling spiller de bærende roller i science fiction-filmen, der foregår 35 år efter Rick Deckards legendariske replikant-jagt. 

Blade Runner 2049 får dansk premiere den 5. oktober.