Cookie- og Privatlivspolitik
Årets bedste film 1991

Årets bedste film 1991

Stem og vind fribilletter

Stem op!
150
Stem ned!
0
(reset)

1991 var et stærkt år for amerikansk film. The Silence of the Lambs modtog som den første thriller nogensinde alle de fem største Oscar-priser og blev hyldet vidt og bredt.

Boyz n the Hood var banebrydende for afroamerikansk film, instruktøren John Singleton blev den hidtil yngste Oscar-nominerede i sin kategori, og resultatet banede vejen for flere unge skuespilleres filmkarrierer, bl.a. rapperen Ice Cube. 

Tre mesterinstruktører var på banen det år. Oliver Stones JFK skildrede efterspillet på præsident John F. Kennedys mord, Ridley Scott leverede feministisk roadtripThelma & Louise, og Martin Scorsese genindspillede thrilleren Cape Fear med en uhyggelig Robert De Niro i hovedrollen.

Disney udsendte en af selskabets mest populære tegnefilm med Beauty and the Beast, der blev genindspillet i år i en endnu mere indbringende udgave.

Samtidig cementerede James Cameron og Arnold Schwarzenegger deres status som Hollywoods ultimative blockbuster-par med den dyreste og teknisk mest banebrydende actionfilm til dato. Ja, vi taler selvfølgelig om Terminator 2: Judgment Day.

I den mere kunstneriske afdeling viste Coen-brødrene for alvor deres talent med Barton Fink, der modtog guldpalmen i Cannes, og polske Krzysztof Kieslowski slog igennem med pariserfortællingen Veronikas to liv.

Danmark er repræsenteret af Krummerne, der blev en kæmpesucces i biografen med 859.000 solgte billetter, mens der lige præcis ikke er blevet plads til andre berømte film som Den store badedag og Drengene fra Skt. Petri.

Listens kandidater er udvalgt på baggrund af enten popularitet, antallet af priser eller for at være generelt anerkendte blandt kritikere og/eller publikum.

Vi trækker lod om 2 x fribilletter blandt alle, der skriver, hvad de stemte på og hvorfor.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Risushi

Er nød til at give Beauty and the Beast min stemme. Jeg elsker eventyr, og Skønheden og Udyret har en speciel plads i mit hjerte<3

Borg

Jeg må gå med The Silence of the Lambs.
Har set den film en 5-6 gange efter hånden, og den holder bare stadigvæk.
Terminator 2 og Beauty and the Beast er også gode film, og de kommer ind som nummer 2 og 3.

Mieuser/606151

Der er mange gode film på den liste.
JFK er den film der gjorde mest indtryk på mig af de film der er på den liste.

kettielluser/430409

Jeg har stemt på Beauty and the Beast - fordi det er en Disney Klassiker.
Men Scorsese, Scott, Cameron er jo også mestre fra det år.

Charlotteuser/143407

Jeg har altid elsket Disney klassikerene, men B&B er helt sikkert min favorit (delt 1. plads med Lion King).
Skøn musik, sød historie og så flot lavet <3

Sascha

Terminator 2 står helt skarpt i min hukommelse, selvom jeg ikke var særlig gammel - det er klart den bedste i serien!
Mine forældre havde en ansat, som lignede Robert Patrick(T-1000)og jeg var bange for ham et par år!

Anetteuser/4987

Beauty and the beast.

Fordi jeg så den med min datters farmor og siden fik min datter, som elsker alt med Disney. Vi så sammen den nye Beauty and the beast og blev glædeligt overrasket over, hvor god og tro den var overfor tegnefilmen.

Hanna

Jeg stemte på beauty and the beast. Bare helt igennem en fantastisk film!

Thomasuser/851230

Har stemt Silence of the lambs. En af mine all time yndlingsfilm. Så sikker stemme herfra. Runners up: T2.

Kent

JFK gav et godt indblik i en periode i Amerikansk Historie - god skildring og godt skuespil :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Gustav

Det bare luksus jo

17 timer siden
Alexanderuser/26783
Alexanderuser/26783

Hvis filmen er 100 procent færdig, hvorfor i alverden skal vi så vente i 2 år og 2,5 måned på at få lov at se den.

1 dag siden
Ghita

Det er en super film og Mads Mikkelsen er jo heller ikke værst.

4 dage siden
Carsten

Det lyder som en drålig nyhed og synd for det univers der er bygget op. Jeg håber ikke det vil ske at han skal være med i dette univers.

4 dage siden
Heidi

Captain America: The First Avenger udspiller sig i ca. år 2012 da den starter med at de finder Steve Rogers frossen (ca.

4 dage siden

Aktive debatter