Stem og vind fribilletter
Efter en gedigen pause er vi tilbage med en ny afstemning om årets bedste film, og vi er nået til 1990.
Året bød på nogle gedigne blockbusters i form af Home Alone, Pretty Woman og Dances with Wolves. Sidstnævnte blev tilmed den helt store vinder ved Oscar-uddelingen med syv statuetter, bl.a. for Bedste film.
Kevin Costners western-epos var ikke den eneste film det år af en prominent instruktør.
Martin Scorsese leverede sin måske bedste gangsterfilm med Goodfellas, Luc Besson skabte en af sine sejeste action-heltinder med Le femme Nikita, og David Lynch modtog Guldpalmen i Cannes for Wild at Heart.
Paul Verhoeven hyrede tidens hotteste action-stjerne, Arnold Schwarzenegger, til science fiction-filmen Total Recall, og Tim Burton gav Johnny Depp den første af mange sære roller som Edward Scissorhands.
Listens kandidater er udvalgt på baggrund af enten popularitet, antallet af priser eller for at være generelt anerkendte blandt kritikere og/eller publikum.
Vi trækker lod om 2 x fribilletter blandt alle, der skriver, hvad de stemte på og hvorfor.
Fordi filmen stadig holder den dag i dag. Mange gode film at vælge i mellem, men det er Pretty Woman vi stadig putter i afspilleren, når der er dømt hygge.
Det var ellers et svært valg. Det er nogle fantastiske film. :)
Men Home Alone er bare en af de film jeg altid kan se og altid kan grine af.
Den kan vende en hver dårlig dag til god for mig! Også selvom det ikke er jul :)
Jeg stemte på Home Alone - den er sjov, og altid et must at se hver jul, hvor både 1, 2 og 3 kommer! :)
Var (er) også vild med f.eks danser med ulve og har også set Pretty Woman 'en million' gange, men Edward Scissorhands er bare fantastisk - umådeligt quirky og Tim Burton-ish men et eviggyldigt tema taget op på en finurlig måde.
Uh, der er mange at vælge i mellem,men da jeg bare elsker Tim Burton's herligt krøllede hjerne må det blive Edward Saksehånd, der får mit 'x'.
Pretty woman er den eneste film jeg altid kan se igen - romantisk og rørende, enhver piges drøm.
et meget svært valg da der er flere suveræne film på den liste, så jeg måtte tage efter den film jeg har set flest gange :) Pretty woman skildre nogle svære emner på en "let" måde og så er jeg bare kæmpe fan af Julia Roberts.
Det er den ultimative kærlighedshistorie! Om hvad der sker i mennesker, og hvordan verden ser på os.
Den minder mig om en periode af mit liv, da jeg var ung og igang med at blive 'mig'.
Den gør mig glad!
jeg har stemt på alene hjemme, da jeg simpelhen har så mange gode og sjove minder med at have set den med min familie i jule perioderne. jeg glemmer heller aldrig filmen den er bare så hylende morsom :-)
Det var rigtig svært at vælge, da flere af filmene er gode. Men den jeg har set rigtig mange gange og har læst bogen bag filmen flere gange er Danser med ulve.
Jeg har altid været fascineret af indianerne og jeg synes denne film giver et godt indblik i hvordan deres verden ændrede sig da de 'hvide' gjorde deres indtog.
Desuden satte den gang i en masse forskellige følelser, lige fra vrede til sorg og kærlighed. Har fældet en del tårer til denne film :)
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.