Hvad kendetegner et gyserfænomen?
Vi har tidligere skrevet om gysere, der blev fænomener, og i forbindelse med premieren på den hypede Get Out har vi taget et kig på, hvad der kendetegner gyseren, som alle endte med at tale om.
Ofte er denne slags film produceret udenfor de store studier, og har derfor et mere begrænset budget, hvor der ikke er samme mulighed for at lave dyre effekter hele filmen igennem, som studiefilmen Nattens dæmoner gjorde god brug af. Resultatet bliver således en særlig omhyggelighed i at skabe en stemning. Selvom det ikke er en gyserfilm kan metoden sammenlignes med Steven Spielbergs tilgang i hajklassikeren Jaws, hvor man ikke ser hele hajen før til allersidst.
Publikums fantasi er langt bedre end de fineste effekter, og som i The Babadook eller The VVitch kan man i stedet skrue ekstra op for lyden af de ting, der foregår lige udenfor filmens ramme og få mere ud af det end selv de dyreste og fineste computergenererede uhyrer.
Et af de mest kendte gyserfænomener, The Blair Witch Project, kostede blot 60.000 dollars at lave, men endte med at indtjene over 200 mio. I produktionen, der kun tog otte dage, brugte de bl.a. hjemmelavede lydeffekter i skoven.
You're Next (2013)
Et nyskabende bud på den velkendte home invasion-undergenre, der ellers havde lidt af en metaltræthed. Den blodige film med det veldrejede twist er instrueret af Adam Wingard, der også står bag Blair Witch.
The Babadook (2014)
Filmen fik ikke dansk biografpremiere, til mange gyserfans store skuffelse, da den er et særdeles skræmmende karakterstudie i depression og udfordringen ved at være enlig mor med et ’besværligt’ barn, der ikke gør brug af de klassiske jump scares, men derimod skaber frygten gennem filmsproglig finesse.
It Follows (2015)
Hyldesten til gysermesteren John Carpenter er en brillant metafor for seksuelt overførte sygdomme, hvor man i stedet for sygdommen videregiver en forbandelse, der manifesteres af et ubehageligt, ansigtsløst væsen. Uhyggen kommer ligesom uhyret langsomt snigende, sammen med en overhængende paranoia.
The VVitch (2016)
New England i 1600-tallet med gudfrygtighed, og børns livlige fantasi bliver til en foruroligende film, der blev udråbt til en feministisk gyserfilm. Den udfordrer vores klassiske opfattelse af den gamle, langnæsede heks, og der er en konstant ildevarslende tone over måden familien taler til hinanden på. En ting er sikkert: Vi kommer aldrig til at se en ged på samme måde igen.
Get Out (2017)
Jordan Peele, der ellers er kendt for sin komedieserie med kollegaen Keegan-Michael Key, har instrueret årets gyserfænomen. ’Get Out’ nåede op på sjældne 100 procent på anmeldersitet Rotten Tomatoes. Den er senere faldet til 99 procent, men det er ikke desto mindre meget imponerende. Det skyldes bl.a. måden hvorpå den formår at tage race op til debat, og sømløst får den blandet ind i en gyserramme. Som den eneste af de udvalgte film har den også et satirisk element, der udstiller, hvordan hvide liberale kan have en underliggende racisme i deres sprogbrug, som i filmen bliver en del af en overordnet, gennemført pointe.