Top 10: De mest populære skuespillere i 2016

Harley Quinn snupper førstepladsen
Billede
(© Suicide Squad/Warner Bros.)

Filmsitet IMDb har afsløret de 10 mest populære skuespillere i 2016 baseret på, hvor mange gange en skuespillers side er blevet besøgt.

Årets mest omtalte film- og tv-begivenheder har haft betydning for listen med bl.a. Deadpool, Suicide Squad, The Revenant, Batman v Superman: Dawn of Justice, 'Game of Thrones' og 'Stranger Things'.

Dette års liste er præget af kvindelige skuespillere, og kun to mænd kan findes på oversigten. Men det er alligevel én mere end sidste år, hvor Tom Hardy fik en førsteplads, sandsynligvis genereret af hans succes med Mad Max: Fury Road. I år er han dog blevet slået af pinden af tre talentfulde kvinder.

Selvom sommerblockbusteren 'Suicide Squad' ikke blev modtaget særlig godt af kritikerne, faldt karakteren Harley Quinn, spillet af Margot Robbie, i flertallets smag. Hun har således formået at indtage førstepladsen efter sidste års placering på tredjepladsen.

De 10 mest populære skuespillere i 2016:
1. Margot Robbie
2. Emilia Clarke
3. Millie Bobby Brown
4. Tom Hardy
5. Morena Baccarin
6. Gal Gadot
7. Alicia Vikander
8. Daisy Ridley
9. Haley Bennett
10. Leonardo DiCaprio