Cookie- og Privatlivspolitik
5 ting vi lærte af Golden Globe-nomineringerne

5 ting vi lærte af Golden Globe-nomineringerne

Oscar-opvarmning

Stem op!
22
Stem ned!
0
(reset)

I går blev nomineringerne til Golden Globes 2017 offentliggjort, og på tv-fronten var der glædeligt nyt for danske Susanne Bier, der bl.a. blev nomineret til Bedste miniserie for den britiske 'Natportieren'.

De fleste ser dog endnu mere frem til Oscar-nomineringerne, som også i spøg kaldes VM i film. Og selvom nomineringerne til de to uddelinger foretages af uafhængige instanser, er der ofte overlap.

Så hvad fortæller Golden Globe om, hvad vi kan forvente af næste års Oscar-nomineringer, som offentliggøres den 24. januar? Vi har udvalgt fem ting, som afslører nogle tendenser i næste års amerikanske filmprissæson.

La La Land/Black Label Media

1. La La Land ligner mere og mere en storfavorit til at modtage Oscar-statuetten for Bedste film. Den nostalgiske musical blev med syv Golden Globe-nomineringer topscorer, og allerede inden i går havde kritikerne fremhævet filmen som deres bedste bud på hovedprisen til Oscar.

Moonlight klarede sig næstbedst med seks nomineringer, og dramaet må lige nu anses for at være den største konkurrent til Ryan Gosling/Emma Stone-filmen.

Captain Fantastic/Electric City Entertainment

2. Viggo Mortensen er inde i varmen og er blevet nomineret til prisen som Bedste skuespiller i et drama. Dansk-amerikaneren lå ellers ikke i det øverste felt blandt bookmakerne til en Oscar-nominering, men nu må hovedrolleindehaveren i Captain Fantastic regnes for en seriøs kandidat til en af de fem pladser.

Det virker dog til, at Golden Globe-komitéen er lidt mere positive overfor Mortensen end Oscar Akademiet, idet 'Captain Fantastic' er hans tredje nominering, mens skuespilleren "kun" er blevet Oscar-nomineret en enkelt gang for Eastern Promises.

Deadpool/Sony

3. Deadpool blev nomineret til Bedste komedie/musical, og Ryan Reynolds blev nomineret til Bedste skuespiller i samme kategori. Det er en fin anerkendelse af det projekt, som Reynolds har brændt for at stable på benene, og som lykkedes over alle forventninger.

Men skal 'Deadpool' så også have en Oscar-nominering? Næppe. Med opdelingen mellem drama og komedie skiller Golden Globe sig ud fra Oscar, som blot har en enkelt kategori for Bedste film, og den er ofte overrepræsenteret af drama-genren. Vi forventer, at det kun er 'La La Land' i komedie/musical-kategorien, der bliver Oscar-nomineret.

Under sandet/Nordisk Film

4. Under sandet blev ikke nomineret. Det danske bidrag er stadig blandt boblerne til en Oscar-nominering, men man må dæmpe forventningerne lidt nu. Hævnen modtog både en Golden Globe samt en Oscar, og siden blev En kongelig affære og Jagten nomineret til begge priser, så på denne måde har uddelingerne fulgt hinandens eksempel.

På den anden side blev Krigen nomineret til en Oscar men ikke til en Golden Globe, så der er håb endnu for Martin Zandvliets efterkrigsdrama.

Moonlight/Plan B Entertainment

5. Diversitet. Sidste år blev især Oscar-akademiet kritiseret for at være for unuanceret i sin repræsentation af filmindustrien, og det betød meget få ikke-hvide mænd i kandidatfelterne. Denne gang sørger 'Moonlight' dels for et homoseksuelt tema og for flere nomineringer til sorte filmfolk. Barry Jenkins skal kæmpe med fire andre (hvide) mænd om instruktørprisen, hvilket egentlig er overraskende, da flere havde spået, at Denzel Washington ville få en nominering for instruktionen af Fences.

Både Mahershala Ali og Naomie Harris har fået en nominering for deres birollepræstationer i filmen, og sidstnævnte skal bl.a. kæmpe mod Octavia Spencer fra Hidden Figures om en pris. Desuden er Denzel Washington og Ruth Negga begge nominerede i hovedrollekategorierne. Hvorvidt vi kan tale om decideret diversitet, skal vi lade op til andre at bedømme, men i forhold til sidste år, er det et skridt i den rigtige retning.

Golden Globe-uddelingen finder sted den 8. januar 2017.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Simon

Fordelen ved Golden Globes få medlemmer er få, men en af dem er at de bedre kan nå at få film fra sent på året med. SAG er eks. en stor organisation og hvert år er der nogen film de ikke når at se. Men Silence var altså også for sen for Golden Globe.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Benjamin

Først og fremmest tillykke til Avengers: Endgame med den flotte bedrift.

1 time siden
Antaeus

Borte Med Blæsten fører STADIG listen, som den hele tiden har gjort, og Avengers End Game tager 5. pladsen.

2 timer siden
Jacob

Der er så meget at glæde sig til i MCU, og selvom Agents of S.H.I.E.L.D.

3 timer siden
johnny

It chapter 2 bliver den første rigtige gyser jeg kommer til at se i biffen. syntes den første film var så fed, og traileren her skuffer ikke.

11 timer siden
keld leunhagenuser/426617
keld leunhagenuser/426617

Nu bliver jeg snart træt. Skal alt laves om?

14 timer siden

Aktive debatter