Cookie- og Privatlivspolitik
5 film du skal se i november

5 film du skal se i november

Julekomedie, magiske væsner og grafitti

Stem op!
23
Stem ned!
0
(reset)

November bringer mange gode bud på en tur i biografen, ikke mindst Harry Potter-forhistorien 'Fantastiske skabninger... og hvor de findes', teenage-fænomenet 'Tini - Violettas nye liv' og thrilleren 'Kvinden i toget'.

Dette er kun et lille udsnit af, hvad der får premiere i biograferne i november måned. Her er de fem mest ventede film - stemt ind af kino.dk's brugere.

Fantastic Beasts/Warner Bros.
Fantastiske skabninger... og hvor de findes (92 %)
70 år før Harry Potter ankommer til Hogwarts er troldmanden Newt Scamander kommet til New York efter en verdensomspændende rejse for at finde og redde magiske skabninger. Men nogle af de indfangne væsner slipper ved et uheld løs, og nu må Scamander sammen med sine venner finde dem, før det er for sent.
 

Anti/Nordisk Film
Anti (90 %)
Den danske ungdomsfilm foregår i 90erne, hvor Simon og Frede keder sig i deres lille provinsby. Men da Simon opdager graffitikunst og slår sig sammen med gruppen CHAOZ, sker der ting og sager. Gruppen skubber Simon mod kanten, og han risikerer både sin fremtid og venskabet med Frede.
 

Tini - Violettas nye liv/Walt Disney Studios
Tini - Violettas nye liv (90 %)
Den argentinske tv-serie om sangerinden Violetta har været et stor hit på Disney Channel, og nu får hun også sin egen film. Her drager titelkarakteren til Italien for at finde sit nye jeg, Tini.

 Undercover/ScanboxUndercover (87 %)
Den grovkornede julekomedie er skrevet af Casper Christensen, og har komikeren Linda P i hovedrollen som Danmarks dårligste politibetjent. Lillejuleaften tager hendes karriere en ny og overraskende drejning, da hun pålægges sin første undercover-mission.

Kvinden i toget/Nordisk Film
Kvinden i toget (86 %)
Emily Blunt besidder hovedrollen i thrilleren, der er en filmatisering af Paula Hawkins' bestseller-roman af samme navn, og handler om den alkoholiserede Rachel, der indblandes i efterforskningen af en forsvunden kvinde.

Husk at du selv kan påvirke de fremtidige resultater og afgive din stemme på filmprofilerne.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
GiwizZeni

Som 'Heavenofhorror' nævner kommer 'The Girl With All The Gifts' heldigvis op i de danske biografer. Både den, 'Hell Or High Water' og 'Hacksaw Ridge' kommer til DK ridende på en kæmpe bølge af gode udenlandske anmeldelser og positiv publikums buzz fra forskellige filmfestivaler.

Wayne

Hacksaw Ridge er klart den af alle novemberfilm, jeg har de største forhåbninger til.

HeavenOfHorror.dk

Vi kan kun anbefale, at du også får set The Girl With All The Gifts, som er en helt ny vinkel på zombiefilmen - den er helt fantastisk og rørende!

Jacob

Rowling er en fabelagtig fortæller, og glæder mig over at hun kaster sig over jobbet som manuskriptforfatter.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Ines

Desværre, så har Covid ændret alt. Og det eneste rigtige var at rykke alle datoerne nu når det er blevet så slet.

1 dag siden
Benjamin

Jeg vil lige gøre opmærksom på at Jungle Cruise er rykket til 30. juli 2021. Da I bare har skrevet 30.

1 dag siden
Kenneth

Fed liste!
Der er nogle film jeg skal se her i påskeferien kan jeg se.

2 dage siden
Daniel Hartvig Nielsen

Jeg havde den faktisk på op til sidste øjeblik, men måtte korte listen lidt ned - og det var en af dem som røg.

2 dage siden
Daniel Hartvig Nielsen

Nå ja, jeg havde slet ikke tænkt over 'The Sting' - men du har da helt ret, et stærkt bud.

2 dage siden