Cookie- og Privatlivspolitik
Årets bedste film 1989

Årets bedste film 1989

Sidste chance for at vinde fribilletter

Stem op!
61
Stem ned!
0
(reset)

Nogle år er mere solide på filmfronten end andre, og 1989 er et klokkeklart eksempel på høj kvalitet. Det har i hvert fald været umådelig svært at udvælge de 10 film, som skal indgå i afstemningen om årets bedste.

Resultatet er blevet en liste med udelukkende engelsksprogede film, og hvor der ikke engang er blevet plads til årets Guldpalme-vinder, Sex, Lies, and Videotape eller den Oscar-nominerede, danske Dansen med Regitze.

Den eneste ikke-engelsksprogede film, der var på nippet til at komme med, var John Woos klassiske actionfilm, The Killer, men den blev prioriteret fra til fordel for bl.a. 007-filmen Licence to Kill.

Kvalitetsfilm er i det hele taget nøgleordet for 1989. Dead Poets Society, Driving Miss Daisy, Born on the Fourth of July og de to efterfølgere Back to the Future Part II og Indiana Jones and the Last Crusade bød alle på solid underholdning i forskellige genrer.

Andre stærke film er til gengæld røget, primært pga. listens begrænsning, og både 'Do the Right Thing', Glory, Crimes and Misdemeanors, My Left Foot og 'Say Anything...' kunne lige så vel have optrådt blandt de 10 kandidater.

Tim Burton grundlagde den moderne superheltefilm med Batman, komplet med merchandise, solid markedsføring og ikke mindst et brud med den kiksede version af tegneseriefiguren fra 1960ernes tv-serie.

Endelig indvarslede Disney en ny tid for deres tegnefilm med den populære genfortælling af H.C. Andersens 'Den lille havfrue', og The Little Mermaid blev blot første skridt på vejen mod en regulær renæssance for filmselskabets animationsafdeling.

Listens kandidater er udvalgt på baggrund af enten popularitet, antallet af priser eller for at være generelt anerkendte blandt kritikere og/eller publikum.

Vi trækker lod om 2 x fribilletter blandt alle, der skriver, hvad de stemte på og hvorfor.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
susanneuser/938228

Uforglemmeligt spil af begge :) <3

Katrine Bruus

When Harry met Sally er og bliver en af mine all time favorites. Det er en af de film som jeg ser igen og igen og igen (tak netflix!!!) og som passer til alle dage, året rundt, uanset humør... den får kamp til stregen i dette felt, jeg mener, der er Indy (i den klart bedste i trilogien - nej, jeg tæller ikke krystalkraniet med, mener den er en decideret skændsel!), og døde poeter (hvis man ikke græd til den film var man ikke menneske - undertrykker lige nu en trang til at hoppe op på mit skrivebord og råbe oh captain mg captain). The abyss er nok den film hvor jeg har holdt vejret mest og driving miss daisy er og bliver en klassiker... alligevel går min stemme, uden tøven, til Harry og Sally, og en tak til dem for at vise at grundlaget for kærlighed er venskab, og grundlaget for venskab er kærlighed:) mere af den slags, tak

Majbrittuser/547021

......er jo bare en absolut klassiker.

Eigiluser/208095

stemte jeg på, fordi det var en meget rørende film, og også meget velspillende hovedpersoner.

Alexander

Netop som man var kommet sig over "The Temple Of Doom" og den knap så medrivende historie, så sørgede Spielberg og Lucas for at gøre bod.

"The Last Crusade" var og bliver dét som Indiana Jones handler om: At sparke de ondes selvoptagede bagdel, og gøre dette med et smil og en kæk bemærkning.

At Sean Connery så blev smidt i gløgg'en højnede jo blot oplevelsen :-)

Josephine

Det er bare en stærk film. Jeg var ikke så gammel da jeg så den første gang, og selvom jeg ikke nødvendigvis forstod den dengang, efterlod den et stort indtryk hos mig. Og både Robin Williams samt Robert Sean Leonard og Ethan Hawke spiller fantastisk.

Jacob

Det er og bliver min farvoritfilm til alle tider; 'Indiana Jones og Det Sidste Korstog' ;-)

Mariannuser/527377

For mig er soundtracket med Gladys Knight totalt legendarisk og indbegrebet af James Bond til alle tider LICENSE TO KILL

https://m.youtube.com/watch?v=8NI2CP1UVVs

Kommer aldrig til at glemme hverken musikken eller filmen

anne dorteuser/242849

Det er en film man aldrig bliver træt af at se igen og igen.
Den er bare god og castingen er perfekt.

Dittepigen94

En god film med stor underholdningsværdi, som efterhånden har nået nyklassiker status. En film der måske ikke har ætset sig ind i min filmhukommelse blandt de største, men den bedste af dem der var med på listen som jeg havde set.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Shah Bazidas

Hvornår kan vi sigte efter at skulle købe billetter? :-)

1 uge siden
FilmFyr
...

Læs hvad Shah skriver.

1 uge siden
Nicklasuser/960498
Nicklasuser/960498

Det er jo sådan de gør nu... hvis det er en helaftensfilm, så koster den mere end hvis den er normal eller forlænget spilletid

1 uge siden
jørgen

kommer til at koste biografer livet tror jeg

1 uge siden
Ramonuser/167848
Ramonuser/167848

...nu glæder jeg mig bare til at se om Tenet kan udfordre disse Top 3, som for alvor har brændt sig fast, fordi de rammer plet på alle sanser!

2 uger siden

Aktive debatter