5 kommende science fiction-dramaer

Mod det uendelige univers
Arrival/Paramount
(© Arrival/Paramount)

Traileren til det intergalaktiske kommunikationsdrama Arrival er lige landet, og i den anledning har vi set nærmere på fem kommende film, der skildrer menneskets møde med universets mange mysterier.

Filmene tager udgangspunkt i det normale menneskes møde med rummets væsener og fænomener. Derfor er hverken Star Wars eller Guardians of the Galaxy at finde her, men derimod thrillers og dramaer med en science fiction-indfaldsvinkel.


Arrival
Rumvæsenerne er landet, men ingen kan regne ud, hvad de vil os. Heldigvis er lingvisten Amy Adams på vej for at løse kommunikationsproblemet med Jeremy Renner og Forest Whitaker ved sin side. Filmen er instrueret af Denis Villeneuve (Sicario) efter novellen 'Story of Your Life' af Ted Chiang, og får premiere til november.

Passengers/Sony
Passengers
Megastjernerne Jennifer Lawrence og Chris Pratt skal spiller overfor hinanden for første gang i ’Passengers’, et rumdrama instrueret af den norske Morten Tyldum (Headhunterne). Et rumskib med 5.259 mennesker ombord sætter kurs mod en fjern planet, som det vil tage 120 år at nå frem til. Men desværre vågner to af passagererne fra deres kryo-søvn 90 år for tidligt.

The Space Between Us/SF Studios
The Space Between Us
Asa Butterfield har hovedrollen i denne Young Adult-film om det første barn født på Mars, som besøger jorden og forelsker sig i en pige, han snart bliver nødt til at forlade igen. Britt Robertson, Gary Oldman og Carla Gugino medvirker også i filmen, som er instrueret af manden bag Hannah Montana: The Movie.

Selma/Disney
God Particle
J.J. Abrams’ produktionsselskab Bad Robot står bad denne ambitiøse thriller, hvori en gruppe astronauter på rumrejse oplever, at virkeligheden omkring dem pludselig har ændret sig. Ombord på rumskibet er blandt andet David Oyelowo, Gugu Mbatha-Raw, Daniel Brühl og Chris O'Dowd.

Self/Less/United International Pictures
Life
Ryan Reynolds tager en tur til Mars med Jake Gyllenhaal og Rebecca Ferguson i denne rumrejse-thriller, hvori en gruppe astronauter opdager tegn på intelligent liv på den røde planet. Manuskriptet er skrevet af Deadpool-forfatterne Paul Wernick og Rhett Reese, og filmen skal instrueres af Daniel Espinosa.