Carl Mørck og den skandinaviske krimi
Flaskepost fra P, stensikkert en af årets største film, får i denne uge premiere.
Afdeling Q's tredje indslag hører ind under den såkaldte nordic noir-genre, der har været en stor eksportsucces igennem det sidste årti.
Det startede selvfølgelig i litteraturens verden, hvor forfattere som Stieg Larsson, Jo Nesbø og Jussi Adler-Olsen har solgt bøger i henholdsvis 80, 25 og 10 millioner eksemplarer. For ikke at nævne Maj Sjöwall og Per Wahlöös banebrydende bogserie om kriminalassistent Martin Beck, der i 1960erne og 70erne grundlagde genren med et klart marxistisk budskab.
De populære bøger er blevet omdannet til visuel succes via især tv-serier, men også på det store lærred i form af billetgenererende film som Larssons Millennium-trilogi og Jussi Adler-Olsen-filmatiseringerne.
Men hvad definerer en nordic noir-film?
Det mørke Skandinavien
Som det fremgår af genrebetegnelsen foregår krimifortællingerne i Skandinavien med en dertilhørende mørk atmosfære - formentlig inspireret af det nordiske klima.
Jussi Adler-Olsens univers er her ingen undtagelse med base i Storkøbenhavn fordelt mellem Mørcks Allerød-bolig og politigården i hovedstaden.
Den plagede antihelt
Helten er oftest en politimand eller -kvinde af få ord. Efterforskeren er en martret person, der er tydeligt påvirket af sit kompromisløse arbejde. Universet er i det hele taget repræsenteret af moralsk tvetydige karakterer.
Carl Mørck er som skåret ud af skabelonen på en nordic noir-karakter. En gnaven, smågenial og fåmælt antihelt, der efter en traumatisk skudepisode ikke længere magter at opretholde de sociale normer.
Realisme uden de store armbevægelser
Nordens barske locations og kolde farvetone giver ikke anledning til store fagter på lærredet. Der er dog næppe nogen, der vil savne brugen af Hollywood-eksplosioner, når småtykke politimænd jagter kriminelle i de københavnske stræder. Den realistiske stil er netop et kendetegn ved den skandinaviske krimi, der begrænser anvendelsen af både effekter og metaforer til et minimum og i stedet har karaktererne i fokus.
Afdeling Q-filmene byder heller ikke på gigantiske action-scener - til gengæld får den ikke for lidt, når det kommer til lidende scenarier såsom at lukke en kvinde inde i et trykkammer. Regler er dog til for at blive brudt, og i Kvinden i buret tillod filmholdet sig at lave et yderst stiliseret flashback, der viste det skæbnesvangre biluheld, som kastede skurken ud i sit vanvid. Også i 'Flaskpost fra P' kan vi se frem til lidt mere ramasjang end normalt med en relativt storstilet togscene og et religiøst grundtema, der inviterer til et øget brug af metaforer.
Mord med en social dagsorden
Ingen krimi uden et mord! Nordic noir har altid en mordgåde i centrum, men skiller sig ud ved at have sociale emner på menuen. Temaet stammer fra den skandinaviske velfærdsmodel, og fortællingerne fungerer som en slags vagthund, der undersøger det idealistiske systems faldgruber og skyggesider. I udlandet er genren respekteret for netop den sociale dagsorden, der adskiller de ofte bestialske mord fra andre volds-fokuserede genrer. Morderen har altid en større agenda eller er i det mindste et symptom på svigt fra samfundets side.
Zentropas filmatiseringer har fattet pointen og skildrer Carl Mørck som en forkæmper for samfundets dårligst stillede - en kamp der var tydelig i Fasandræberne med posedamen som offer for overklassens ondskab. I ’Kvinden i buret’ spillede den handikappede bror en større rolle, mens den aktuelle ’Flaskepost fra P’ stiller spørgsmålstegn ved danskerenes fordomme overfor religiøse overbevisninger... mere skal ikke afsløres her.