2 film på vej om Boston-terror

John Goodman og Jake Gyllenhaal på rollelisterne
Billede
(© 10 Cloverfield Lane/Paramount Pictures)

I 2013 blev der sprængt to bomber tæt på mållinjen ved maratonløbet i Boston. Den frygtelige begivenhed bliver der nu sat fokus på i hele to film 'Patriots Day' og 'Stronger'.

John Goodman er ifølge Variety blevet castet til 'Patriots Day', der tager udgangspunkt i, hvad der skete både før og efter bombningerne.

Med fokus på politiets efterforskning og forfølgelse af de to terrorister, der stod bag, centrerer filmen sig om en kommissær og en betjent, som begge havde en central rolle under begivenheden.

De to politimænd spilles af henholdsvis Goodman og Mark Wahlberg, og Whiplash-skuespilleren J.K. Simmons er også at finde på rollelisten.

Filmen er instrueret af Peter Berg, der bl.a. står bag Lone Survivor, som også har Wahlberg på rollelisten.

Patriots Day får premiere i USA den 21. december, men afventer dansk premieredato.

Enemy

'Stronger' fortæller den sande historie om Jeff Bauman (Jake Gyllenhaal), der fik sprængt begge sine ben af under maratonløbet, hvor han stod blandt publikum og heppede på sin kæreste.

Filmen følger Bauman, mens han hjælper politiet med at finde frem til de to terrorister, samt mens han skal vende sig til sine nye omstændigheder og lære at gå med proteser.

Bauman blev et symbol på tragedien, da billeder af ham siddende i en rullestol med blodige benstumper blev offentliggjort.

Filmen instrueret af David Gordon Green, og baseret på bogen med samme titel af Bauman og Bret Witter. Rollen som Gyllenhaals kærste spilles af Tatiana Maslany, der er bedst kendt for serien 'Orphan Black'.

Stronger er købt hjem til Danmark, men afventer en premieredato.