Fortsættelse til gyser med Coster-Waldau

Og instruktørerne er fundet
Billede
(© Mama/Universal Pictures)

Universal Pictures vil producere en efterfølger til gyseren Mama, og nu er folkene bag den ligeledes uhyggelige 'Starry Eyes', Dennis Widmyer og Kevin Kolsch, ifølge The Wrap hyret til at skrive og instruere filmen.

Den første film havde Jessica Chastain og Nikolaj Coster-Waldau på rollelisten som et par, der må tage sig af hans niecer. På nuværende tidspunkt vides det ikke, om de to vender tilbage i efterfølgeren, og det er ukendt, om det bliver en direkte efterfølger eller en prequel.

Mama indspillede 146,4 mio. dollars på verdensplan, hvilket er gangske hæderligt, når man tænker på, at gyseren kun havde et budget på 15 mio. dollars.

Mama 2, hvis det bliver titlen, har endnu ikke en premieredato.