Harrison Ford i stjernespækket spion-thriller

Official Secrets
Billede
(© Paranoia/UIP)

Instruktøren Justin Chadwick (Mandela - Vejen til frihed) har samlet et imponerende hold til sin spion-thriller, 'Official Secrets'.

Ifølge Empire er ingen mindre end Harrison Ford, Martin Freeman, Anthony Hopkins, Paul Bettany og Natalie Dormer på rollelisten, hvilket burde samle publikum fra så forskellige universer som 'Star Wars' over 'Game of Thrones' til 'Sherlock'.

For ikke at tale det ældre publikum, der stadig nyder en god rolle til "Hannibal the Cannibal".

Filmen bygger på bogen med den mundrette titel, 'The Spy Who Tried To Stop A War: Katharine Gun And The Secret Plot To Sanction The Iraq Invasion', der fortæller den sandfærdige historie om officeren Katharine Gun, der i 2003 lækkede fortroligt materiale om NSA til pressen.

Ford og Hopkins skal spille to CIA-agenter, mens Dormer har den centrale rolle som Gun.

Indspilningerne starter til maj, mens en premieredato endnu ikke er fastlagt.