Cookie- og Privatlivspolitik
George Miller er ikke færdig med Mad Max!

George Miller er ikke færdig med Mad Max!

Opdateret: Australieren fastslår filmikonets fremtid

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Opdateret: For blot to dage siden kunne gossip-sitet Page Six afsløre, at instruktøren George Miller ikke ville stå bag flere film i serien om Mad Max. Nu fortæller Miller til The Wrap, at der var tale om en misforståelse.

- Det var et komplet forvringet interview. Det var i New York, det var regnfyldt, og det var på den røde løber til National Board of Review. Hun fik fat i de totalt forkerte informationsfragmenter, som simpelthen ikke er sande. Jeg sagde: 'Nej, en Mad Max-film bliver ikke min næste.' Hun forstod det, som om jeg aldrig ville instruere flere Mad Max-film. Det bliver ikke nødvendigvis min næste film, men jeg har to historier mere at fortælle.

Pyha, så kan vi igen se frem til mere højoktan-action med den postapokalyptiske vandringsmand.

Mad Max: Fury Road er netop blevet nomineret til 10 Oscars.

-----------------------

Dagens største overraskelse kommer fra Mad Max-instruktøren George Miller, der ifølge gossip-sitet Page Six ikke vil instruere flere film i den postapokalyptiske serie.

Mens promoveringen af hans seneste værk, Mad Max: Fury Road, stod på, var den 70-årige australier ellers fyr og flamme for at sætte flere film i søen. Men det udmattende arbejde på filmen har gjort, at Miller nu ændrer mening.

- Jeg kommer ikke til at lave flere Mad Max-film. 'Fury Road' blev uendeligt kompliceret. Det er nærmest et lykketræf, hvis man kan færdiggøre én (film i Mad Max-serien, red.) på et år.

- Jeg har optaget i Australien i en blomstermark og på flad, rød jord, mens det regnede i evigheder. Vi blev nødt til at vente 18 måneder, og hver rejse tilbage til USA varede 27 timer. Den tog evigheder at indspille. Jeg vil ikke lave flere af dem.

Hvorvidt Miller forlader franchisen totalt, eller har i sinde at producere en kommende film, må tiden vise. Instruktøren kan i princippet også nå at ændre mening igen, når han får 'Fury Road' lidt på afstand.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jacob

Det forståeligt hvis han synes de lange optagelser er hårde at lave, han har trods alt rundet de 70 år. Men samtidig er det dog ærgerligt for franchisen, når nu han fik genstartet den på den bedst tænkelige måde, med en fantastisk film der endda spås gode chancer i flere Oscar kategorier.
Producenter kan altid hive en anden instruktør ind, men det er langtfra sikkert at det vil gå godt. Det vil kræve en kæmpe præstation af den nye instruktør alla J.J. Abrams succes med at genstarte Star Wars franchisen.

Jacob

Jeg var ikke særlig imponeret, så for mit vedkommende gør det ikke noget. Knas imellem hovedpersonerne hjalp hellere ikke ligefrem, men en sådan succes får ikke lov til at ligge ubrugt i lang tid. Hvis ikke han gør, så gør en anden helt sikkert. Måske i stil med James Cameron, og Terminator franchisen.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jesper Rehmeier

Det her er sgu fjollet. Nu lyder jeg som en sur gammel mand, selvom jeg kun er 29.

4 minutter siden
Miss Hearts

alias Meryl Streep og Clint Eastwood i filmen The Bridges of Madison County.

13 timer siden
VIPER

Tror de her 2 ville være blandt mine 10 bedste,
når man nu kun har ½-delen af året at gå ud fra!

14 timer siden
Mille

Jeg glæder mig. Klassefesten var en underholdende affære og tænker godt denne nye film kan holde kadencen!

21 timer siden
Wayne

Hej Bjarke - vi er omtrent på samme alder, så jeg kan følge dig 100 %. Alien holder stadig, i den grad.

23 timer siden

Aktive debatter