Forsinkes Avatar 2 yderligere?

Opdateret: Svaret er ja
Billede
(© Avatar/20th Century Fox)

Ifølge The Wrap har 20th Century Fox nu udskudt 'Avatar 2'. Indtil videre er der ikke udmeldt en ny premieredato.

Det virker mindre og mindre sandsynligt, at Avatar 2 får premiere i december 2017 efter gårsdagens udmelding fra Disney om Star Wars VIII i samme måned.

To gigantiske film i december 2017 (eller tre hvis man medregner Spielbergs Ready Player One) er ikke noget ønskescenarie for nogen filmselskaber, og Disney har tilsyneladende trukket det længste strå.

'Avatar 2' kan til gengæld have mere af markedet for sig selv, hvis den flyttes til 2018, hvor den kunne åbne sommersæsonen. Samtidig er det overvejende sandsynligt, at endnu en Star Wars-film, den om en ung Han Solo, flyttes fra maj 2018 til december 2018.

20th Century Fox ville således få mere tid til at producere filmen om den blå, adrætte race. Optagelserne starter først i begyndelsen af 2016, og siden Avatar allerede er mere end seks år gammel, gør et halvt mere af slagsen hverken fra eller til.

James Cameron tager i øvrigt ikke den slags så tungt. For en måned siden udtalte instruktøren til Montreal Gazette, at det vigtigste er, at den planlagte trilogi bliver produceret.

- Julen 2017 er målet. Det er i hvert fald, hvad vi har annonceret. Men det er ikke noget, jeg mener, er ligeså vigtigt, som at få lavet alle tre film.

Avatar 2, Avatar 3 og 'Avatar 4' skal efter planen have premiere med et års mellemrum.