Er Terminator-fortsættelsen aflyst?

Arnold er røget af premierekalenderen
Billede
(© Paramount )

Paramount har netop fjernet fortsættelsen til Terminator Genisys fra deres liste over kommende premierefilm.

Actionfilmen skulle have haft premiere i maj 2017. Nu går datoen til en anden Paramount-titel, komedien 'Baywatch'.

Om ændringerne betyder, at den planlagte Terminator-trilogi med Emilia Clarke, Arnold Schwarzenegger, Jai Courtney og Jason Clarke ikke bliver til noget, melder historien ikke noget om.

Der er dog ingen tvivl om, at beslutningen sker i forlængelse af lunkne anmeldelser og en skuffende indtjening. Sidste film i den planlagte Terminator-trilogi har stadig en premieredato i sommeren 2018, men det kan selvfølgelig også ændre sig.

Samme skæbne ramte sidste år superheltefilmen Fantastic Four 2, der på nuværende tidspunkt også mangler en dato og nærmere afklaring af, hvorvidt serien overlever.