David Bowie-filmen Labyrinth genindspilles

Guardians of the Galaxy-skribent bag ny film
Billede
(© Tri-Star Pictures)

The Hollywood Reporter har afsløret, at eventyrfilmen Labyrinth fra 1986 vender tilbage i en eller anden form.

Jim Hensons familie-venlige film havde David Bowie i en nu ikonisk rolle, som troldkongen Jareth, der stjæler en baby for at lokke barnets smukke storesøster (Jennifer Connelly) i fordærv.

Nyheden kommer kun uger efter Bowies død, hvilket blot forstærker følelsen af, at en ny udgave, hverken er nødvendig eller på tide.

TriStar Pictures har indgået en aftale om at producere den nye udgave. Om det er en direkte genindspilning, eller en slags fortsættelse, vides ikke.

Guardians of The Galaxy-skribenten Nicole Perlman har fået til opgave at transformere 80er-filmen med krystalkugler og Dance, Magic, Dance-lyrik til nutidig form.

Hvornår den nye 'Labyrinth' udkommer, melder historien intet om.