Cookie- og Privatlivspolitik
Nikolaj Arcel hyrer McConaughey og Elba

Nikolaj Arcel hyrer McConaughey og Elba

Opdateret: To hovedroller til The Dark Tower

Stem op!
79
Stem ned!
0
(reset)

Opdateret: Forfatteren bag The Dark Tower, Stephen King, har meldt ud via Twitter, at Idris Elba og Matthew McConaughey skal spille hovedrollerne i filmatiseringen af bogserien. Det har ellers hidtil kun været rygtet, at de to stjerner var med i Nikolaj Arcels film.

Vi ved samtidig også, at Elba skal spille revolvermanden, der forfølger den mystiske mand i sort (McConaughey), som forsøger nå frem til det mørke tårn og derved opnå grusomme kræfter.

---------------------------------------

Nogle filmprojekter er bare vanskeligere at få i luften end andre, og Nikolaj Arcels filmatisering af The Dark Tower-bøgerne har været længe undervejs.

Nu er Matthew McConaughey ifølge The Wrap blevet tilbudt en hovedrolle i filmen, der er baseret på Stephen Kings forlæg.

Hverken Sony eller McConaughey har kommenteret på sagen, men ifølge rygterne har skuespilleren fået tilbuddet om at spille enten revolvermanden Roland Deschain eller den onde Man in Black.

Hvis den Oscar-vindende skuespiller tager imod en af rollerne, kunne det betyde markant fremgang for projektet.

The Dark Tower får premiere den 12. januar 2017.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Frederik

Hvornår lærer hollywood at det kun er stephen King der kan filmatisere en Stephen King roman. Det er næppe vigtigt hvem der får hovedrollen!

GiwizZeni

Jeg må gå ud fra at du glemte et 'ikke' i sætningen: "Stephen King kan (ikke) filmatisere en Stephen King roman"? For ellers giver udsagnet absolut ingen mening. Hvad har King instrueret? Rædslen 'Maximum Overdrive' tilbage i 1986. En film der i dag betegnes som en af de værste - i en ret lang række af slemme - filmatiseringer af hans bøger. Manden er helt sikkert en fantastisk forfatter, men har intet begreb om at instruere overhovedet. Han er jo blandt andet berømt for at sige at han mener at Kubrick's filmatisering af 'The Shining' aka 'Ondskabens Hotel' er DÅRLIG!!! Her taler han altså om hvad der er almen enighed om er en af verdens bedste gysere.
Et hurtigt blik på IMDB's side om King fortæller klart hvad manden er god til og derfor bør holde sig til. Forfatter til 226 forlæg til film - hvilket jo er helt sindssygt. Men derimod film instrueret: 1.
I rest my case...

Otto-Mandias

Både The Stand og Dark Tower har nemlig den samme skurk, Randall Flagg. Men i The Stand er der mere fokus på ham, og han er i min mening bedre skrevet. Han er en ond, syd-stats amerikaner der render rundt i denim bukser og jakke, såvel som cowboystøvler, han oser af charme men er stadig helhjertet ond. Det skriger jo Matthew

Jacob

Jeg har for mit eget vedkommende egentlig ikke det store kendskab til det oprindelige forlæg, men efter at have set Matthew McConaughey i 'Interstellar', så ville han bestemt være et stort plus for filmen.

dippegalantuser/922792

Som stor fan af bogserien, kan jeg fortælle at Matt ikke lige er den man ser for sig, når man bliver fortalt om den rå, ligefremme og vise revolvermand, der spiller hovedrollen. Den rolle skal han holde sig fra, for de to passer slet, slet ikke sammen. Revolvermanden Roland er en blanding mellem "manden uden navn" fra Sergio Leones westerns (udseende og færdigheder med en skyder) og en Tommy Lee Jones/Ben Kingsley (gnavenhed og visdom). Men hvem der skulle kunne personificere disse elementer, har jeg svært ved at se. Matt er bare for meget "glatfjæs" til den slags roller, også selvom jeg elskede ham i True Detective, Mud og Dallas Buyers Club.

Manden i sort? Naaah, heller ikke der ser jeg ham som det oplagte valg. Matt er ikke ondskabsfuld nok og intellektuel overlegen nok til den rolle. Her ser jeg hellere en Tom Hiddleston eller lignende type.

Shah Bazidas

Idris Elba kan levere nærmest hvad som helst, så er meget glad for castingen af ham!

Ift. McConaughey så vil jeg høre, om du har set ham i Killer Joe? For det er nok der, at man har fået ideen om ham som Manden i Sort.

Jeg synes, at castingen er virkelig god!

dippegalantuser/922792

...og det er faktisk lige netop en af grundene til at jeg ikke kan se ham som "manden i sort" fra bøgerne. Han mangler simpelthen både dybde og psykopati i forhold til den rolle.

"Manden i sort" er nærmest psykopatien personificeret og selvom jeg såmænd generelt er udemærket glad for Matt, så er det bare ikke sådan jeg ser rollen. Og derfor finder jeg castingen problemfyldt.

Castingen i forhold til et så massivt bogforlæg er ret vigtig. Det var noget af det Peter Jackson gjorde så godt i forhold til Ringenes Herre og noget der blev gjort rigtigt dårligt i Ender's Game. Hvilket betød rigtigt meget for oplevelsen af begge, på godt og ondt. Som stand-alone film er Ender's Game egentlig okay, men når man har læst bøgerne, bliver det meget tydeligt at især den dårlige casting af folkene rundt om Ender har en massiv betydning i forhold til at fortællingen simpelthen ikke bliver lige så dyb og nuanceret, som eksempelvis det lykkedes for Peter Jackson at opnå i RH, hvor netop ensemblet ret tæt repræsenterede forlægget.

Det er også derfor RH generelt kom til at virke som et mesterværk, mens EG endte med at være en sørgelig parantes.

Jeg er bange for at Det Mørke Tårn ender som en parantes og det ville jeg hade, fordi jeg trods alt har været fan af bogserien i over 20 år...

Jacob

... være første gang at en skuespiller brillierede i en rolle, som ingen på nogen måde kunne se vedkommende være ...

dippegalantuser/922792

Det ville heller ikke være første gang en stor stjerne fejlcastes, fordi man misforstår det oprindelige forlæg og dermed ender med et inferiørt filmprodukt... :-)

Faktisk sker det lidt oftere end det modsatte.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Neesai

Hvis man for en gang skyld ikke skal være skuespiller eller kendt på anden vis for at kunne komme med til en gallapremiere (hvis der bliver holdt e

1 time siden
Daniel Bentien

'Kill Bill' er også forrygende, og vi kommer til den senere i vores blog-serie.

1 time siden
Michael

Så må det jo betyde, at der nu er en ledig praktik plads til os andre :)

17 timer siden
VM Vargauser/112791
VM Vargauser/112791

Der vil jeg godt lige sige, at det er ikke alle Søren'er der er sub 100 IQ drønerter og foretrækker hurtige biler og robotter i vores film

20 timer siden
Wayne

Pulp Fiction er en af Tarantinos bedste, og måske den bedste.

21 timer siden

Aktive debatter