Cookie- og Privatlivspolitik
16 animationsfilm i 2016

16 animationsfilm i 2016

Næste år i biografen

Stem op!
24
Stem ned!
0
(reset)

Børn og voksne med forkærlighed for animationsgenren kan roligt se frem til 2016.

Hele 16 animerede film er på programmet, der inkluderer velkendte karakterer i form af jordegern, pandaer, glemsomme fisk og istidens mammutter, men også helt nye universer befolket af dinosaurer, finurlige kæledyr og storke på en mission.

Her er et overblik over animationsfilmene i 2016.

Den gode dinosaur
Pixar-filmen handler om venskabet mellem en forældreløs, 21 meter høj dinosaur og drengen Spot. Filmen tager udgangspunkt i tanken om, at Jorden aldrig blev ramt af asteroiden, der udslettede dinosaurerne.

Alvin og de frække jordegern 4 - På farten
Alvin, Simon og Theodore tror, at Dave er på vej til Miami for at fri til sin kæreste... og derfor vil droppe dem. Jordegerne har tre dage til at nå frem til ham og stoppe frieriet.

Bien Maja
Den lille, vakse bi Maja synes ikke, at hun passer ind i livet i bikuben. Derfor drager hun ud på eventyr og får en masse nye venner. Imens angriber hvepsene hendes bikube, og nu er det op til Maja og hendes nye venner at redde alle de andre bier.

Zootropolis/Disney Pictures
Zootropolis

Den snu ræv, Nick Wilde, bor i byen Zootropolis, der udelukkende er befolket af dyr. Men da han beskyldes for en forbrydelse, må han flygte i selskab med politikaninen, Judy Hopps.

Dyrene i Hakkebakkeskoven
Animationsfilm baseret på børnebogsklassikeren skrevet af Thorbjørn Egners. I skoven bor der mange forskellige dyr, men kan de alle lære at leve sammen i harmoni?

Kung Fu Panda 3
Pandaen Pos rigtige far dukker pludseligt op, og sammen rejser bjørnene til en hemmeligt by fuld af deres artsfæller. Men da superskurken Kai begynder en færd gennem Kina, må Po gøre det umulige - træne en landsby fuld af legesyge, klodsede venner til at blive den ultimative hær af Kung Fu-pandaer!

Angry Birds
Filmatisering af det populære spil, hvor fugle bekriger onde grise. Vi følger Røde, der har et problem med at styre sit temperament - hvilket kommer ham til gode, da et grønne grise invaderer deres ø.

Ice Age 5
Scrats evige jagt på den undvigende nød sender ham ud i universet, hvor han ved et uheld starter en række af kosmiske hændelser, der forandrer og truer den velkendte Ice Age-verden.

Kæledyrenes hemmelige liv
Hunden Max lever et godt liv med sine ejere på Manhattan i New York. Men hans verden bliver vendt på hovedet, da ejerne kommer hjem med en stor, sjusket køter af en hund.

Sausage Party
Da pølsen Frank falder ud af en indkøbskurv, må han og hans venner ud på en farlig rejse for at finde tilbage til deres plads på supermarkedets hylder. Alt sammen før det store udsalg starter, og deres chance at blive købt forsvinder. Animations-komedien er ifølge Seth Rogen - der har skrevet manus - "en beskidt Pixar-film for voksne". 

Find Dory/Disney Pictures
Find Dory

Efterfølgeren til Pixar-filmen ’Find Nemo’ har Dory i hovedrollen. Den glemsomme fisk skal denne gang finde sin rigtige familie. Sammen med Marlin og Nemo begiver hun sig ud på en mission for at finde svar.

Kubo and the two strings
Kubo lever et beskedent liv i en japansk landsby, men en dag dukker en ånd fra fortiden op og sender Kubo på flugt fra både guder og monstre. Hans eneste chance for at overleve er at finde en gammel, legendarisk rustning hans samurai-far bar i kamp.

Storks
Hvor kommer babyerne egentligt fra? Det afslører animationsfilmen ’Storks’, der handler om de sort-hvide fugles velfungerende erhverv som baby-leverandører... indtil noget går galt.

Trolls/DreamWorks
Trolls

De danske lykketrolde bliver til en familiekomedie i en verden fyldt med regnbuer, kulørt hår og kager. Trolde-lederen Poppy må begive sig ud på en redningsmission, der fører hende langt væk fra den verden, hun kender til.

Den magiske juleæske
Dansk animationsfilm om Julius, der bor på børnehjem. Han glæder sig til jul og alle de gode ting ved julen. Men de større børn på hjemmet siger, at det er forstanderen Alfred, der klæder sig ud som Julemanden. Julius er i tvivl. For hvis Alfred er Julemanden, hvem er det så, der taler til ham nede fra julekassen? 

Sing
I en verden befolket af talende dyr holder koalaen Buster en stor sangkonkurrence, hvor især en crooner-mus, en træt grisemor, et punket pindsvin, en teenage-elefant med sceneskræk, og en gangster-gorilla skiller sig ud.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ann-Britt

Zootropolis og Kæledyrenes hemmelige liv og ikke mindst Stork er der allerede reserveret billetter til (mentalt omend ikke fysisk) ;)
Måske også nogle af de andre, men i hvert fald de 3

Ser ud til at blive et for mig mindeværdigt filmår i år :D

Simonuser/919343

De 2 animations film jeg glæder mig mest til (måske med undtagelse af Kung Fu Panda 3), står ikke på denne liste, og de skulle meget gerne også komme ud her i 2016. Det er jeg en smule uforstående overfor, er det fordi de ikke får dansk præmiere, eller hvordan forholder det sig? :)

Stine Teglgaard

Der er taget udgangspunkt i de animationsfilm, der er premieresat, så det ser ud til at de to titler ikke er planlagt endnu.
Men meget kan jo ske.

MVH Stine
kino.dk

Alexander

...med 4 unger, hvor 3 af dem er lige i den alder til de nævnte film, så forudsér jeg et ualmindeligt dyrt 2016... :-D

Wayne

Jeg ville hellere have færre animationsfilm. Ice Age og Kung Fu Panda virkede allerede trætte i de sidste film.

Lad os få noget nyt og mere kreativt, tak.

JegELSKERFilm

Hvor er Ratchet & Clank ? Den er lavet over PlayStation spillene af samme navn.

Amalie

De skal ALLE sammen ses!!! Selvfølgelig

Freakerz

Ja hvis jeg havde muligheden skulle de da alle ses.
Men derudover går jeg efter Ice Age 5, Alvin & De Frække Jordegern 4 og Kæledyrenes Hemmelige Liv

Super med sådan en gang animation. Bare kom med mere af det, så kører det ;)

Jacob

... er spændt på hvordan den seneste Hollywood tendens udvikler sig, hvor legetøj og spil omsættes til animationsfilm. Næste år fortsætter i hvert fald med mere af den skuffe.

Number 9

så vidt jeg kan se, satser ALLE i disse år på at animationsfilm kun kan laves vha. cgi. Som én der er stor fan af bl.a. Løvernes Konge og Aladdin, er det sørgeligt at se, at tegnefilmen som genre er ved at dø helt ud. Jeg ved godt, at det er hverken billigt eller nemt at lave fx To på flugt (god film og stadig en af verdens dyreste), men at det næsten altid er en sikker investering for filmselskaberne. Det var nyt og imponerende med Toy Story (også god film), men det er altså ikke alle, der imponerer (fx Cars 2 fy føj...). Animation er noget helt særligt, men langtfra alle historier berettiger at alt skabes på en computer. Men det er nok bare mig, der nogle gange synes de go'e gamle dage var bedre (den gang hvor man kunne nævne de seneste 3 Disney-film uden problemer. Kan du det nu?)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Horsi

Det virker som en anden version af Salander end den jeg kender.

5 timer siden
Drellertuser/200664
Drellertuser/200664

Oceans 8 skal jeg se i morgen, så den vælger jeg at undlade i denne afstemning ;-)

9 timer siden
Rasmus/Musen

Jeg er også bare glad for at lytte med her på sitet.

13 timer siden
Rasmus/Musen

WOW må man lige sige. Sikke et flot resultat animationsfilmen De Utrolige 2 har fået på sin første åbningsweekend.

13 timer siden
Isabella

Min kæreste og jeg så den første film, og blev positivt overrasket og helt vild med dette univers.

15 timer siden

Aktive debatter