Cookie- og Privatlivspolitik
Disney genopfinder Mary Poppins

Disney genopfinder Mary Poppins

Supercalifragilisticexpialidocious!

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)

Mary Poppins, en af Disneys mest elskede karakterer, står nu over for et reboot

Rob Marshall skal, ifølge Entertainment Weekly, instruere et nyt filmkapitel over P.L. Travers' romankarakter, der blev udødeliggjort på film tilbage i 1964.

Har man set sidste års Saving Mr. Banks, ved man, at beslutningen om flere Poppins-film formentlig ikke havde fået medvind fra forfatterinden, der kæmpede mod selveste Walt Disney for at bevare sin heltindes integritet.

Disney har dog fået godkendelse fra Travers' efterladte samt fra Richard M. Sherman - medforfatteren bag klassiske sange som 'A Spoonful of Sugar' og 'Chim-Chim-Cheree'. De nye sange skal skrives og komponeres af Marc Shaiman og Scott Wittman.

Handlingen i den nye Mary Poppins-film vil eftersigende tage udgangspunkt i barnepigens tilbagevenden til familien Banks under depressionen. Går alt vel, kan der være grundlag for en ny franchise baseret på Travers' i alt otte Poppins-bøger fra 1934 til 1988.

'Mary Poppins' har endnu ikke fået en premieredato.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jimmy

Synes nu nok at Disney strammer den bue lidt for hårdt.. Ikke nok med at de laver alle mulige Live-Action versioner af gamle klassikere, ( mere eller mindre succesrige versioner ahem..) Meeen Mary Poppins rør man ikke ved!

Jo, hvis Julie Andrews er med så kunne jeg til nød overveje at se den..

Thomas

Bare husk ikke at putte noget rødt i den.

Jacob

Uden tvivl at i den franchisebaseret tid vi er i, at der vil komme fortsættelser. Ingen i dag starter noget op uden skrupler om at producerer flere.

Karoline

hvis de finder en ny skuespillerinde til at spille Mary så er jeg fucking ude her fra

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.