De vender tilbage i Ghostbusters

Overblik over reboot
Ghost Busters
(© Ghost Busters / Columbia Pictures Corporation)

Næste år er der premiere på en ny Ghostbusters-film med helt nye hovedroller. Men drypvist er en række skuespillere fra de to oprindelige film blevet afsløret til at gæsteoptræde.

Sigourney Weaver: Spillede Dana Barrett, der bliver besat af Zuul, i den første film fra 1984. Får sandsynligvis ikke samme rolle i rebootet, men instruktøren Paul Feig har i denne weekend bekræftet hendes tilstedeværelse.

Ernie Hudson: Spillede Winston Zeddmore i de to originale film. Han dukker ifølge Feig også op på et tidspunkt, men i en endnu ukendt rolle.

Bill Murray: Spillede Peter Wenkman i begge film. I den nye version har han rollen som Martin Heis - en mand der lever af at afsløre overnaturlige svindlere.

Dan Aykroyd: Spillede Raymond Stantz. Er stadig kun med i 2016-ugaven på rygtebasis, men kommer ligesom de øvrige cameos næppe til at spille sin oprindelige rolle.

Vi får desværre ikke et fuldtalligt, oprindeligt Ghostbusters at se, idet Harold Ramis døde sidste år. Men vi kan stadig håbe på, at Rick Moranis (Louis Tully), Annie Potts (Janine Melnitz) og Peter MacNicol (Janosz Poha) kigger forbi.

Kristen Wiig, Melissa McCarthy, Leslie Jones og Kate McKinnon er de nye spøgelsesjægere, mens Chris Hemsworth, Michael Kenneth Williams, Andy Garcia, Matt Walsh og Neil Casey kan findes blandt birollerne.

Ghostbusters får premiere den 14. juli 2016.