Cookie- og Privatlivspolitik
Wes Craven er død

Wes Craven er død

1939-2015

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)

Wes Craven er død, 76 år gammel. Familien meddeler, at instruktøren døde i sit hjem i Los Angeles efter en sygdomsperiode med kræft i hjernen.

Gysermesteren, der blev født i Cleveland, startede som underviser men slog derefter et smut forbi pornobranchen, før han debuterede med sin første spillefilm i 1972.

Titlen var 'The Last House on the Left' og trods et mikroskopisk budget, gjorde den indtryk med sin blanding af vold, voldtægt og humoristiske indslag.

Filmen demonstrerede Wes Cravens flair for det foruroligende, og han fortsatte den opsigtsvækkende stil med 'The Hills Have Eyes' i 1977. Det store kommercielle gennembrud blev imidlertid A Nightmare on Elm Street.

Publikum tog imod Freddy Krueger med åbne arme, og kombinationen af splattereffekter, en underliggende humor og målrettet rædsel gik rent ind hos alverdens teenagere. Filmhistorien havde fået et nyt monster, og succesen førte til en række fortsættelser, men først 10 år senere instruerede Wes Craven atter en film om den forbrændte børnemorder i form af den metatekstuelle New Nightmare.

Året efter floppede gyserkomedien, 'Vampire in Brooklyn', men Craven vendte stærkt tilbage i 1995 med Scream, der blev et hovedværk blandt 90ernes gyserfilm. Slasher-filmen dyrkede de velkendte klicheer, som karaktererne selv kommenterede på undervejs, men først og fremmest var der tale om en effektiv film, der redefinerede genren.

Den kommercielle succes førte til tre fortsættelser, der alle var instrueret af Wes Craven. I mellemtiden havde han bl.a. instrueret Meryl Streep i dramaet Music of the Heart og Rachel McAdams i thrilleren Red Eye.

Scream 4 blev Wes Cravens sidste film.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Pil

Det er i sandhed en sørgelig dag for filmfans, og især blandt os gyserfans. Wes er i sandhed en mester og et ikon for os alle. ANOES er uden tvivl en af mine fave's, men jeg synes nu også det er værd at nævne The Last House on the Left, Hills Have Eyes (original of course), Wishmaster og ISÆR den skarpt undervurderede The Serpent and the Rainbow.

Han vil i sandhed blive savnet og husket som en sand maestro, og en absolut mester i hans håndværk.

CINEMANDRUP

Sikke mange vidunderlige gyserøjeblikke i selskab med Wes Cravens værker. Vil i sandhed blive savnet og i den grad husket. At han er borte er mit nightmare on Elmstreet

Wayne

En af mine favoritter, som dog mere er en thriller end en gyser, er Red Eye med Rachel McAdams og Cillian Murphy.
Mon Wes vil hjemsøge os fra graven? Helt sikkert er det at hans film vil leve videre - og vi har næppe set det sidste til hans skræmmende opfindelser.
Hvil i fred - hvis det er det du har planlagt, Wes :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Michael

2010: Super
2011: Thor
2012: The Avengers
2013: The Dark Knight Returns Part 2
2014: Guardians of the galaxy

12 minutter siden
Ménner

2010: Super
2011: X-men First Class
2012: Dredd
2013: The Wolverine
2014: Guardians of the Galaxy

1 time siden
Base

Jeg vælger Bridget Jones's Diary fordi jeg elsker et godt grin og Colin Firth.

2 timer siden
Melissa

2001.

3 timer siden
Johanne

... fordi David Lynch bare kan det dér

4 timer siden

Aktive debatter