Første kig på Alice in Wonderland 2

Galskaben længe leve
Billede
(© Disney Pictures)

Nyhederne på filmfronten er domineret af Disney-titler efter weekendens D23-event.

Her blev nyt fra film som Star Wars til Pirates of the Caribbean afsløret - samt de første plakater fra Alice Through the Looking Glass.

Alice in Wonderland-fortsættelsen foregår fem år efter turen ned i kaninhullet. Den unge kvinde vender denne gang tilbage til det magiske univers for at redde sin ven, The Mad Hatter, der er blevet endnu mere gal, gråhåret... og nu også ond.

Plakaterne er identiske men med forskellige karakterer i front: Alice og The Mad Hatter. Man får næsten følelsen af, at de to personer repræsenterer to sider af samme sag.

Alice Through the Looking Glass

Alice Through the Looking Glass

Johnny Depp, Mia Wasikowska, Anne Hathaway og Helena Bonham Carter vender alle tilbage, mens Sacha Baron Cohen er tilføjet rollelisten, og Tim Burton er erstattet af Muppet-instruktøren James Robin.[banner_here]

Alice Through the Looking Glass får dansk premiere den 26. maj.