Cookie- og Privatlivspolitik
Ted 2 og Minions får samme censur

Ted 2 og Minions får samme censur

Temperament til forskel

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)

Familiefilmen 'Minions' har fået samme censur i Danmark som en grovkornet teddybjørn, der elsker sex, alkohol og stoffer. Begge film er tildelt censuren-vejledningen 7 år af Medierådet.

Censuren til Minions er naturligvis ikke overraskende. Den mindste action-prægede stemning i en familiefilm fører som regel til 7 års-vurderingen, og begrundelsen lyder således:

"Minions har en humoristisk grundstemning. Den indeholder en række dramatiske scener med skyderi, biljagter, granateksplosioner, truende væsner og farefulde situationer. Da det hele imidlertid foregår indenfor en komisk ramme, og forløses positivt til sidst, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de mindste børn under 7 år."

Det er mere interessant, at begrundelsen for Ted 2 ikke afviger voldsomt fra animationsfilmen om de gule håndlangere.

"Ted 2 har en let og humoristisk grundstemning. Den indeholder enkelte let dramatiske scener, hvor hovedfigurer skændes, slås eller er i lettere fare. [...] Da grundstemningen er humoristisk, og da fortællingen indeholder mange positive og komiske forløsninger, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år."

Den samme censur betyder naturligvis ikke, at filmene nødvendigvis er egnet til den samme målgruppe. Generelt er den danske censur langt mere lempelig overfor seksuelle referencer ligesom indtagelsen af alkohol heller ikke fører til et automatisk højere aldersmærkat.

Men i andre lande er det en anden sag, når det drejer sig om 'Ted 2'.

USA tildeler ikke overraskende voksencensuren R (svarende til den danske 15 års-censur). Årsagen er "Sjofelt og seksuelt indhold, gennemtrængende sprogbrug og indtagelse af stoffer." Man har i øvrigt fundet frem til, at et populært bandeord benyttes ca. 50 gange.

I England og Australien er censuren 15 år, imens Tyskland nøjes med 12 år. Irland og Schweiz mere end fordobler den danske opfattelse med en 16 års-censur, og skulle du befinde dig i Rusland eller Sydkorea, skal du være mindst 18 år for at se komedien.

Minions, der får dansk premiere i denne uge, har derimod fået tildelt den stort set samme censur i alle lande.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Carsten Gottliebuser/133896

hvad har de gang i kan da forstå at Minios er side film til Grusomme mig 1&2 som er lavet af Dreamworks som laver børne- og Familiefilm mens Ted er en voksen mere til de teenager og voksen Ted ville nok ikke kunne forstås af de mindste som i øvrigt også nævner er der sex, alkohol og stoffer i filmen bare fordi det handler om en levende ting (i dette her tilfælde en teddybjørn)betyder det ikke at det er en film som børn skal se.

jonas

Er fuldstændig enig, bare lige for god ordens skyld vild jeg udpege at grusomme mig og disse børnefilm (efterfølgere, Minions osv.) er produceret af Illumination Entertainment og Universel, og ikke hverken Dreamworks eller Pixar. Grusomme mig var den første film fra Illumination og den første ikke-Dreamworks og ikke-Pixar 3d-animations film der var så succesfuld som den var. :-)

Ved selvfølgelig godt at de ikke har noget med din pointe at gøre;-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.