Cookie- og Privatlivspolitik
Beauty and the Beast: se hele holdet

Beauty and the Beast: se hele holdet

Alle skuespillerne og deres roller

Stem op!
46
Stem ned!
0
(reset)

Vi har skrevet om flere af de skuespillere, som spiller med i den kommende live-action filmatisering af Disneys moderne klassiker Skønheden og Udyret.

Filmen har dog efterhånden fået så mange stjerner på rollelisten, at tiden er inde til et fuldt overblik.

Her er en liste over de vigtigste karakterer, og de skuespillere som spiller dem i filmen.

Beauty and the Beast får dansk premiere den 16. marts 2017.

© Warner Bros./Walt Disney PicturesBelle/Emma Watson
Emma Watson var den første medvirkende, som blev bekræftet til filmen. Den smukke skuespillerinde har endda tidligere været på tale til rollen i en filmatisering af Guillermo del Toro, men produktionen faldt til jorden under den indledende planlægning.

© Walt Disney Pictures/New Line CinemaGaston/Luke Evans
Waliseren Luke Evans virker oplagt til rollen som fortællingens skurk, den selvoptagede Gaston, der forsøger at vinde Belles hjerte og slippe af med monsteret på slottet.

© Walt Disney Pictures/New Line CinemaCogsworth/Ian McKellen
Ingen ringere end Sir Ian McKellen spiller den loyale butler Cogsworth, der forvandles til et ur med visere som overskæg og stor punklighed til følge. Skuespilleren genforenes dermed for tredje gang med instruktøren Bill Condon, som han tidligere har arbejdet sammen med i forbindelse med 'Gods and Monsters' og 'Mr. Holmes'.

© Walt Disney Pictures/BBC FilmsLumiere/Ewan McGregor
Der er ikke meget lighed mellem Ewan McGregor og en lysestage, men alligevel er netop rollen som Lumiere gået til den populære skotte.

© Walt Disney Pictures/Twentieth Century FoxBeast/Dan Stevens
Beast spilles af Dan Stevens, der fik sit gennembrud med tv-serien 'Downtown Abbey', og som siden har høstet ros for sin rolle i 'The Guest'.

© Walt Disney Pictures/Bad RobotPlumette/Gugu Mbatha-Raw
Gugu Mbatha-Raw er en ung skuespillerinde, der er på vej op. Hun har haft hovedrollen i 'Belle' og 'Beyond the Lights' samt spillet med i 'Jupiter Ascending'. Nu kan Mbatha-Raw skrive 'Beauty and the Beast' på cv'et, hvor hun spiller fjerkosten Plumette.

 

© Walt Disney Pictures/LionsgateCadenza/Stanley Tucci
Stanley Tucci har fået en noget usædvanlig rolle som flygelet Cadenza - en helt ny karakter. Måske det selvsamme instrument, man ser i baggrunden i balscenen, hvor Beast og Belle danser?

© Walt Disney Pictures/Process MediaMrs. Potts/Emma Thompson
Mrs. Potts, den fortryllede tekande i Beasts slot, spilles af Emma Thompson, som ikke er helt ukendt med magiske eventyr-roller. Hun har bl.a. spillet titelkarakteren i 'Nanny McPhee' og haft rollen som professor Sybil Trelawney i tre Harry Potter-film.

© Walt Disney Pictures/MiramaxLe Fou/Josh Gad
Josh Gad, som lægger stemme til Olaf i 'Frost', spiller Gastons håndlanger, Le Fou.

© Walt Disney Pictures/BBC FilmsMaurice/Kevin Kline
Kevin Kline, kendt fra film som 'A Fish Called Wanda' og 'Wild Wild West', spiller Belles far Maurice.

©Walt Disney Pictures/ABC StudiosGarderobe/Audra McDonald
Audra McDonald, bedst kendt fra tv-serien 'Private Practice', har fået rollen som Garderobe. The Hollywood Reporter har bragt nyheden, om at McDonald kommer til at fremføre en solo som del af sangen 'Human Again' - et musiknummer der blev skåret fra den oprindelige film fra 1991.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmus/Musen

Yearh! ;-]

Nikolaj

Jeg har bestemt aldrig været glad for at de fantastiske Disney figurer skal gøres til Live-Action figurer. Men Skønheden og udyret var min ynglings Disney film som lille, og med et rimeligt tilfredsstillende cast kunne det godt se lidt lovende ud.

Stanley Tucci er sammen med Emma Thompson de bedste skuespiller i filmen, men jeg ser godt nok meget frem til hans nye rolle.

Horsi

Hej Kino.

Denne her er tydeligvis en svar på tiltale over mit indlæg på siden i går, det tillader jeg mig i hvert fald naivt at tro det er :D. Jeg takker for at i har taget teten og smidt det op og jeg håber at der snart kommer noget mere ud, de har jo produceret i en måned.

Til alle jer andre her er en lille tanke der bliver luftet meget ud i forskellige internet fora.

Cadanza er muligvis en karakter født ud af skurken orglet Forte fra Beauty and the Beast 2 Enchanted Christmas. Jeg ved ikke mere end i men det forekommer mig indlysende. Han har trods alt spillet en rolle fra Hunger Games der på tv har smilet til folk der skulle sendes i døden.

Christian

... i forhold til de andre live-action disney film der er udkommet, ind til videre. Den er naturligvis også baseret på en af de mest elskede af slagsen.

PS. Lad vær med at genindspille Lion King i "Live-Action" med CGI løver ud over det hele. Det ville falde totalt til jorden.

Jacob

Rollebesætninger, ambitioner og kreativitet fejler bestemt ingenting, men udover de økonomiske gevinster, så forstår jeg ikke helt hvor studierne har fået idéen fra til den her nybølge af live-action udgaver.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Shah Bazidas

Hvornår kan vi sigte efter at skulle købe billetter? :-)

1 uge siden
FilmFyr
...

Læs hvad Shah skriver.

1 uge siden
Nicklasuser/960498
Nicklasuser/960498

Det er jo sådan de gør nu... hvis det er en helaftensfilm, så koster den mere end hvis den er normal eller forlænget spilletid

1 uge siden
jørgen

kommer til at koste biografer livet tror jeg

1 uge siden
Ramonuser/167848
Ramonuser/167848

...nu glæder jeg mig bare til at se om Tenet kan udfordre disse Top 3, som for alvor har brændt sig fast, fordi de rammer plet på alle sanser!

2 uger siden

Aktive debatter