Cookie- og Privatlivspolitik
Mad Max - de første anmeldelser

Mad Max - de første anmeldelser

”Nogle af de bedste action-scener set på et lærred”

Stem op!
10
Stem ned!
0
(reset)

George Millers tilbagevenden til Mad Max-universet, Mad Max: Fury Road, er netop blevet anmeldt af de internationale medier, der roser filmen for at være et sjældent alternativ til dumme aggressive actionfilm.

Tom Hardy-filmen lander indtil videre på en Metacritic score på 87 ud af 100. Få medier kalder filmen for tynd og monoton, men der er bred enighed om, at action-scenerne i sig selv er det hele værd.

Følger publikum trop med anmeldernes reaktioner, bør vi kunne se frem til endnu en Mad Max-film i en nær fremtid. Miller har selv udtalt, at der allerede ligger et manus klar, og at titlen formentlig bliver 'Mad Max: Furiosa'.

Her er et udsnit af anmeldelserne:

Empire (5 stjerner)
"Triumferer med kuleskør fantasi, overvældende action, humor og skuespil."

Time Out New York (5 stjerner)
"Miller laver spændende vedvarende action ved at blande det bidende vanvid fra Terry Gilliams univers med James Camerons eksplosive pragt. Men hemmeligheden bag metalsymfonien er, at filmen aldrig glemmer, at vold i sig selv er en form for galskab."

Total Film (5 stjerner)
"En skør vision, der er lige så sjov som barsk. Og med nogle af de bedste action-scener set på et lærred."

The Playlist
"Køb billetten for den hårdtslående action, se filmen for postapokalypsens tankeprovokerende overvejelser."

Indiewire (Karakteren B+)
"Leverer et sjældent alternativ til dumme aggressive actionfilm."

The Guardian (4 stjerner)
"Ekstravagant forstyrret, øredøvende og fuldstændig over the top. Miller har genoplivet sin Mad Max-punk-western-franchise som en bizar konvojjagt i den postapokalyptiske ørken."

Screen International
"Filmens komplette mangel på fundamental manuskriptskrivning føles en overgang befriende. Men da instruktøren fortsætter med at forøge sin desperate jagt gennem ørkenen, ender det med at blive monotont, og 'Fury Road' mister farten, da Millers fanatiske ensartethed tager fat."

Variety
"Gigantisk excess og ingen mangel på galskab, men der er også et imponerende niveau af disciplin."

The Hollywood Reporter
"Det kræver mod at lave en film, der er én lang dialog-fri jagt. Men Miller klarer det ved at tilføre utallige nye elementer, der gør action-scenerne tiltalende."

Entertainment Weekly (Karakteren B)
"Når du kommer forbi Millers orgie af gale action-sekvenser - og de er så gode, at du nok ikke har lyst til det - er historien ret tynd."

Mad Max: Fury Road får dansk premiere den 14. maj. 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Simon

Anmeldelserne har gjort min allerede vakte interesse til entusiasme. Filmen gled lidt i baggrunden hos mig, da premieren blev udskudt et helt år efter at den var filmet, fra sidste sommer og til nu.
Det er først og fremmest Tom Hardy, der vækker min interesse med Charlize Theron som et ekstra plus.

Hardy er dog en af de skuespillere, man hele tiden har haft fornemmelsen af, kunne få sit helt store gennembrud hvert eneste øjeblik det skulle være. I sidste ene lyder det dog som om Theron ender med at stjæle showet.

Simon

Inception og The Dark Knight Rises var ret store gennembrud for Tom Hardy, hvis du spørger mig :)

Simon

Det var begge biroller (i TDKR viste han aldrig sit ansigt) og Hardy har hidtil ikke fået sit store bredde gennembrud, som nu ser ud til at komme.

Tommy Pranguser/876976

Nutidens unge mennesker anerkender formodentlig The Fast and the Furious filmene, som det ypperligste indenfor film, når det drejer sig om hurtige tunede og pimpede biler. Men hvis de unge spørger deres fædre, vil disse kunne fortælle om nogle film, som går langt længere tilbage, og hvor bilerne var hærdede højoktan monstre, der ikke var til at imponere pigerne med, men våben i kampe på liv og død på de post-apokalyptisk motorveje - nemlig de australske kultfilm, MAD MAX.

I en nær dystopisk fremtid, hvor storbyerne er borte og verden er øde og gold efter en altødelæggende krig, lever mennesker i små spredte samfund. Landevejene er lovløse slagmarker, hvor vilde bander i tunede køretøjer røver og hærger. I denne verden møder man første gang titelkarakteren, Max Rockatansky, spillet af den dengang kun 20-årige, helt ukendte Mel Gibson, i George Miller's MAD MAX fra 1979. Oprindelig var Max en betjent i en slags kørende politistyrke, The Bronce, der forsøger at beskytte civilbefolkningen mod galningene på vejene, og holde en form for lov og orden. Max er både ægtemand og far til en babydreng, men han er en kompleks karakter - han er den fødte Road Warrior, og i kampene på vejene nærmest ligeså vanvittig som forbryderne. Men da en motorcykelbande dræber både Max' bedste ven, hans kone og spædbarn, skubbes Max helt over på den gale side af hans sind. Han jagter og dræber banden hensynsløst i hans sorte Pursuit Special, en nitrodrevet 1973 Ford XB Falcon GT351 med 600 HK og en overblæret turbo kompressor med RAM air intake, som for evigt er kendt som The Interceptor.

Max forsvinder ud i The Wasteland, hvor vi finder ham i opfølgerne MAD MAX 2 (også kendt som The Road Warrior) fra 1981, og i den mere blankpolerede Hollywoodproduktion, Mad Max Beyond Thunderdome fra 1985. Max er nu en af de gribbe der kæmper for vand, mad og de dyrebare dråber benzin, som er en stigende mangelvare. Filmens tredje kapitel huskes af mange for at have Tina Turner på rollelisten og for titelsangen ”We don’t need another hero.”

Den første MAD MAX film blev lavet for et meget lille budget af en flok unge mennesker der kastede sig ud i mildest talt sindssyge stunts. Men netop denne ægthed, energi og nerve gjorde filmen til en sensation. Den var en nytækning og renæssance indenfor science fiction-genren. Her var noget man ikke havde set før. En ny type hensynsløse skurke iklædt lædertøj og med hanekam, og med farverige navne som The Toecutter, The Nightrider, The Humungus, Aunty Entity, Master Blaster, etc. og nådesløs vold. Køretøjerne og den suverænt filmiske kvalitet i Road Rage-scenerne, med ægte hjertestoppende stunts, der er filmenes kendetegn, blev straks genstand for en kultdyrkelse af Motorheads over hele kloden. Men filmene fik også deres globale succes på grund af den nye tilgang til den klassiske western, med Max som den umiddelbart kolde, egoistiske protagonist, som bliver den uvildige helt, der finder menneskeheden indeni, og redder de uskyldige. Sammen med Ridley Scott's Blade Runner er MAD MAX trilogien formodentlig de film der stilmæssigt har influeret sci-fi genren mest, når man handlingsmæssigt er "i en nær fremtid".

Trods den massive fanbase og kultdyrkelse af filmene, og evige rygter om fortsættelser, kom der aldrig en ny Mad Max film. George Miller er kvantitativt ikke den mest produktive instruktør, men fik mastodont-hits indenfor totalt anderledes genrer i form af familiefilm som Happy Feet 1 og 2. Mel Gibson har siden Mad Max haft en imponerende karriere som både skuespiller og instruktør.

Først i 2003 kom der en reel tilkendegivelse fra George Miller, at der nu var et manus til en fjerde film, med navnet FURY ROAD, som han ønskede at lave. Men herefter skulle der gå yderligere 10 år, før projektet kunne materialisere sig. I 2010 bekræftede Miller endelig hvad fans over hele verden havde ventet på: At han havde startet pre-produktion af den fjerde Mad Max film, og optagelserne startede 2012 i Broken Hill, New South Wales i Australien, hvor også MAD MAX 2 blev filmet.

Torsdag den 14. maj 2015, 30 år efter Mad Max Beyond Thunderdome, er der officiel verdenspremiere på Mad Max: Fury Road. Og der er tale om en af de mest ventede fortsættelser i filmhistorien!

George Miller og Warner Brothers har været sparsomme med synopsen for den nye film, men Max Rockatansky (engelske Tom Hardy har arvet det tunge ansvar efter Mel Gibson) er stadig på farten i en ødelagt verden, hvor alle kæmper om livets nødvendigheder. Han støder ind i Furiosa (spillet af Charlize Theron), en kvinde på flugt fra den tyranniske Immortan Joe og hans hær af vanvittige krigere - The War Boys. Furiosa har fem kvinder med sig, som hun forsøger at bringe hjem til hendes hjemland ved at krydse en gigantisk, farefuld ørken. Max ender op med at hjælpe Furiosa, da redningen af de fem kvinder formodentlig kan bringe ham den fred han har eftersøgt siden mordet på hans kone og søn. Max' evner indenfor Road Rage og hans kendskab til The Wasteland, skal igen komme på en alvorlig test. De nyeste trailere for Mad Max: Fury Road er meget flotte og eksplosive, og det ser ud til at blive et vanvittigt motorkøretøj ekstravaganza.

Pil

Du har så evig ret! Jeg kan tydelig huske, da jeg sammen med min far, så Mad Max filmene for første gang. Og jeg var solgt. Så jeg har også set frem til denne film, i meget længe tid. Specielt fordi det er George, der har taget roret. Igen. Eller burde man sige rattet?

Og selvom jeg synes Furious 7 var rigtig fin, og James Wan havde gjort et fantastisk stykke arbejde, så jeg tror lidt denne film siger til den: "Honey, that's cute. But let me show you, how the grown-ups do it!"

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Vibmuser/610338
Vibmuser/610338

Jeg har lyst til at se rigtig mange af filmene, men Løvernes konge må være helt fantastisk at se i biografen

2 timer siden
peter

Håber den lever op til den originale og ikke bare er endnu en action flop fra Hollywood, må gerne havde 80’er atmosfæren over sig, også glad for at

4 timer siden
Setsu

Den ser virkelig fantastisk ud, på musical og performance aspektet!! Jeg skal liiiiiige vænne mig til deres udseende.

4 timer siden
Bjarke Friis Kristensen

Hej Rasmus

4 timer siden
VIPER

Fedt! -Glad for Val Kilmer også vender tilbage som Iceman, & Ed Harris er med (den mand hører til i en uniform).

5 timer siden

Aktive debatter