Cookie- og Privatlivspolitik
Jacques Audiard vinder Guldpalmen

Jacques Audiard vinder Guldpalmen

Priserne uddelt i Cannes

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Årets priser er her til aften blevet uddelt på filmfestivalen i Cannes. Guldpalmen gik til 'Dheepan' instrueret af franskmanden Jacques Audiard, der tidligere har stået bag Profeten og Smagen af rust og ben.

Vinderen er i den overraskende ende af skalaen. Filmen, om en srilankansk kriger, der rejser til en parisisk forstad blot for at blive rodet ind i en bandekrig, fik måske kritikernes respekt men ikke deres deciderede kærlighed.

Audiard vandt dog festivalens næststørste pris for 'Profeten' i 2009, og på den måde var fundamentet for Guldpalmen allerede støbt.

Andenpladsen, den såkaldte Grand Prix, gik til 'Son of Saul'. Det ungarske Holocaust-drama fik stort set alles dybeste respekt på festivalen og var den største favorit til én af de helt store priser. 

Instruktørprisen gik til kineseren Hou Hsiao-hsien for den overdådige kampsportsfilm 'The Assassin', imens tredjepladsen, Juryens pris, gik til komediedramaet 'The Lobster'.

Vincent Lindon vandt fuldt fortjent palmen for Bedste mandlige hovedrolle for sit stoiske og nærværende portræt af en mand ramt af finanskrisen i hverdagsdramaet 'La loi du marché' (The Measure of a Man). Emmanuelle Bercot og Rooney Mara delte prisen for Bedste kvindelige hovedrolle for hhv. 'Mon roi' og Carol. Sidstnævnte slog overraskende Cate Blanchett.

Desuden vandt sygeplejerdramaet 'Chronic' for Bedste manuskript, og allerede i går blev den islandske 'Hrútar' udråbt som vinder af sidekonkurrencen Un Certain Regard.

Vinderne - Cannes 2015

Guldpalmen/Bedste film: Dheepan (Jacques Audiard)

Bedste instruktør: Hou Hsiao-hsien (The Assassin)

Grand Prix: Son of Saul (László Nemes)

Juryens pris: The Lobster (Yorgos Lanthimos)

Bedste kvindelige hovedrolle: Emmanuelle Bercot (Mon roi) og Rooney Mara (Carol)

Bedste mandlige hovedrolle: Vincent Lindon (The Measure of a Man)

Bedste manuskript: Chronic (Michel Franco)

Du kan læse mere om filmene på årets festival i artiklens relaterede nyheder.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Simon

Baseret på Audiards tidligere film og palmerne giver det mig forventninger.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Antaeus

Spielberg har lavet en hel række gode og også fremragende film, men for mit vedkommende var jeg kun underholdt i mesterværksklassen af de helt gaml

48 minutter siden
Jimmy

Efter et årti næsten, med remakes er Disney ENDELIG klar med noget NYT!!! HURRAAA... Det lover godt, bare fra de få billeder der er af Raya..

8 timer siden
Thomas

Enig i at Jurassic Park er en fremragende film til 6 stjerner.
Både det visuelle, historien og skuespillerne fungerer her.

23 timer siden
Sandrauser/926666
Sandrauser/926666

Ja, så er det jo bare mega ærgerligt, at en så populær og hyped film som HUSTLERS ikke får dansk biografpremiere, hvorfor ikke?

1 dag siden
Julie

Jeg er virkelig spændt på at se det nye take på Jokeren.

3 dage siden

Aktive debatter