Cookie- og Privatlivspolitik
Tim Burton - bedst til værst

Tim Burton - bedst til værst

Gotisk mester på godt og ondt

Stem op!
9
Stem ned!
0
(reset)

Tim Burton er aktuel med dramaet Big Eyes, hvor han for en gangs skyld toner ned for de mærkværdige personager og gotiske elementer, der har befolket hans film siden spillefilmsdebuten Pee-wee's Big Adventure fra 1985.

Vi har kigget nærmere på den 56-årige instruktørs karriere (og genset en mindre håndfuld af hans film) og kan nu præsentere alle Tim Burton-film rangeret fra bedst til værst.

1. Batman Returns (1992)
Burtons feberdrøm af en superheltefilm er et gotisk hovedværk, der tilmed formår at køre to fremragende skurke i stilling uden at glemme selveste Batman. Noget stort set alle moderne film i genren kunne lære af. Indbegrebet af instruktørens mørke side.
Billetsalg i DK: 104.940

2. Edward Scissorhands (1990)
Den usædvanlige blanding af klassisk horror, romantik og Johnny Depp er instruktørens mest vellykkede forsøg på en varmhjertet film. Fortællingen om Edward Saksehånd er hverken for meget eller for lidt, og plottet i betragtning, er det en forrygende bedrift.
Billetsalg i DK: 63.031

Batman/Warner Bros.Michael Keaton - Batman

3. Batman (1989)
En milepæl indenfor superheltegenren. Burton gør Gotham til sin egen, men bevarer den mørkere stemning, som Frank Miller var med til at grundlægge tre år tidligere med tegneserien ’The Dark Knight Returns’. Warner Bros. tog en enorm chance og fik tifold tilbage.
Billetsalg i DK: 245.597

4. Ed Wood (1994)
I fem år var Tim Burton urørlig, og han afsluttede sin imponerende række af mindre mesterværker med sit personlige portræt af verdens dårligste filminstruktør. Med sit mest modne værk var Tim Burton blevet voksen, men ikke mere kedelig.
Billetsalg i DK: 12.723

Sleepy Hollow/Paramount PicturesJohnny Depp - Sleepy Hollow

5. Sleepy Hollow (1999)
Indbegrebet af instruktørens visuelle flair.  Filmen lever hovedsageligt på det overdådige production design, men der er også god hjælp at hente fra Johnny Depp som Ichabod Crane. Dog også et tidligt eksempel på stil over indhold fra Burtons side.
Billetsalg i DK: 70.492

6. Beetlejuice (1988)
Michael Keatons titelkarakter er spøgelsernes svar på Daniel Day-Lewis i 'Gangs of New York'. Når han ikke er i billedet, står der en middelmådig film tilbage, men når han er på, er filmen ikke til at komme udenom.
Billetsalg i DK: 13.908

Charlie and the Chocolate Factory/Warner Bros.Johnny Depp - Charlie and the Chocolate Factory

7. Charlie and the Chocolate Factory (2005)
Johnny Depps fjerde samarbejde med Tim Burton fik det optimale ud af den utilregnelige Willy Wonka-karakter og hans underlige fabrik. Det visuelle udtryk er atter fabelagtigt, og filmen fungerer ret godt som filmisk candyfloss. Men heller ikke mere.
Billetsalg i DK: 200.313

8. Sweeney Todd (2007)
Tim Burton har ofte flirtet med det makabre uden at gå hele vejen, men det gjorde han i den grad med musicalen om kødtærter, kannibalisme og skuespillerne, der næsten ikke kan synge. Sacha Baron Cohen løber med den bedste rolle som kvaksalver. Kulisserne er (naturligvis) mesterlige.
Billetsalg i DK: 60.401

Big Fish/Columbia PicturesEwan McGregor og Tim Burton - Big Fish

9. Big Fish (2003)
Forsøget er sympatisk, men fortællingen om fortællinger bliver mere sentimental end egentlig vellykket til trods for de flotte omgivelser. Men på dette tidspunkt i Burtons karriere tages den slags for givet.
Billetsalg i DK: 47.227

10. Pee-wee’s Big Adventure (1985)
Karrierens første spillefilm er en stærkt energisk komedie, men blandingen af Mr. Bean, Gøg & Gokke og road movie er ikke altid i balance. Det er heller ikke voldsomt afslappende at være vidne til.
Billetsalg i DK: Ingen dansk biografpremiere

Mars Attacks!/Warner Bros.En gennemsnitlig marsmand - Mars Attacks!

11. Mars Attacks! (1996)
En Saturday Night Live-sketch strakt ud over 106 minutter er i overkanten. Man kan dog bruge tiden på at spotte diverse "gæsteroller" eller nyde de mange referencer til filmhistoriens invasioner fra rummet.
Billetsalg i DK: 88.317

12. Corpse Bride (2005)
Sammenlignet med 'The Nightmare Before Christmas' (som Tim Burton producerede men ikke instruerede), er der tale om en skuffende omgang gotisk romance med halvkedelige sange. Sammenligningen er måske ikke fair, men under alle omstændigheder er opskriften ved at være gammel.
Billetsalg i DK: 33.846

Frankenweenie/DisneyMenneskets bedste ven - Frankenweenie

13. Frankenweenie (2012)
Surprise! Tim Burtons anden stop motion-film er visuelt fascinerende, men det er ikke nok. Hans Frankenstein-hyldest når at blive kedelig, allerede før den oppustede finale sætter ind. Filmens underlige børn er det største lyspunkt.
Billetsalg i DK: 3.119

14.  Alice in Wonderland (2010)
Instruktørens største kommercielle succes herhjemme er absolut ikke vores kop te. Romanen er ellers fantastisk, og burde ligge lige til Burtons højreben, men resultatet er en støjende, overlæsset og overraskende uskøn affære.
Billetsalg i DK: 308.081

Planet of the Apes/20th Century FoxTim Roth og Mark Wahlberg - Planet of the Apes

15. Planet of the Apes (2001)
Tim Roth er en skræmmende god abe, og det militære design er vellykket. Desværre kan vi ikke finde flere positive vinkler, og vi forsøger stadig at glemme slutningen. Sjældent har en Tim Burton-film været så blottet for Tim Burton.  
Billetsalg i DK: 162.125

16. Dark Shadows (2012)
De første 10 minutter er et visuelt højdepunkt i Burtons karriere, men scenografien er en tom skal, der omgiver et kedeligt plot befolket af karakterer, som både skal være vildt excentriske og fantastisk sjove - uden at være nogen af delene. Den primære årsag til at ingen skriger på endnu et samarbejde mellem Tim Burton og Johnny Depp.
Billetsalg i DK: 59.101

Big Eyes er aktuel i biografen.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Number 9

Egentligt er det lidt utroligt, at en så kontroversiel instruktør har fået lov til at lave så mange big budget-film, når vi jo ved, hvor konservative de er i Hollywood.
Ift Kino.dk's liste er der tydeligvis sket en smutter, da det naturligvis er den første Batman-film, der er Burtons største mesterværk. Batman Returns er bestemt også god, men den er jo i bund og grund blot mere af det samme.

Nils

... skal da lige et par pladser op på den liste. Det er en af mine absolutte favoritter ... jeg er så heller ikke så meget til superheltefilm, selv om Michelle Pfeiffer er toplækker i sort latex i "Batman Returns" :)

Natasja

Sweeney Todd er min absolutte yndlingsfilm og generelt synes jeg (som kæmpe Burtonist) at de tager helt fejl med denne liste!

LHL2500user/12233

.. på de to sidste film på listen.
Planet of the apes er nok verdens dårligste Burton film, hvis ikke bare dårligste film generelt.

Jacob

Et par gode eksempler på hvor filmen knækker synes jeg er 'Spider-Man 3' og 'The Amazing Spider-Man 2', hvor alt for mange skurke kæmper om spillelængden, og det hele smovses ind i CGI der ikke gør ret meget for historien.

HeleneColor

.. The Nightmare Before Christmas?
Det er altså en Burton klassiker, og min ynglings Burton film!:)

Shaolin

er ikke instrueret af Tim Burton. Han har været med til at skrive den.

Jian

Batman 1989 er uden tvivl den bedste af hans film! Ikke Returns fra 1992!

Wayne

Batman 1989 er klart langt foran Returns. Jack Nicholson er klart en bedre skurk end Danny DeVito - og det hele toppes med Prince's fantastiske soundtrack til filmen. Den film banede vejen for de superheltefilm vi ser idag.

I øvrigt synes jeg ikke at Dark Shadows var dårlig - visuelt er det en af hans bedste film, og den er bestemt ikke uden humor.

Det samme gælder for Big Fish, der regnes for en af Burtons bedste - hvis man ikke fanger pointen i den, så mangler man fantasi.

Til gengæld forstår jeg ikke begejstringen for Charlie og chokoladefabrikken. Mage til sødsuppe skal man lede længe efter...

CINEMANDRUP

Jeg er helt enig Jian

En sand milepæl i superhelte genren og helt uforglemmelig er den første Batman film fra 1989. Der skal ikke herske tvivl om at fortsættelsen fra 1992 er god også, men ikke på højde med den første. Selvfølgelig rummer toeren gode karakterer/skurke præsentationer som vi ikke glemmer, men det er ikke den bedste.

All Hail Batman 1989

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Kenneth Pedersen

Jeg fortsætter med at følge serien.

26 minutter siden
Michael

MAXIMUS! MAXIMUS! MAXIMUS!

1 time siden
Jonas

Selvfølgelig bliver det svært at skulle sige farvel til Kaas og Fares, men Thomsen virker som et rigtig godt valg til rollen, og Youssef var for vi

1 time siden
Bukselak

Jeg har stemt på Gladiator, da den stadig står stærkt i min hukommelse, jeg elsker kampene.

1 time siden
Conniuser/122960
Conniuser/122960

Fordi jeg synes den er bedst blandt de nominerede

1 time siden

Aktive debatter