Cookie- og Privatlivspolitik
Se stjerneholdet i Suicide Squad

Se stjerneholdet i Suicide Squad

DC's svar på Guardians of the Galaxy

Stem op!
14
Stem ned!
0
(reset)

Will Smith, Jared Leto, Tom Hardy, Margot Robbie, Jai Courtney og Cara Delevigne har alle skrevet under på kontrakter om at spille med i superheltefilmen Suicide Squad. Det skriver Variety.

Hele det celebre hold af Hollywood-navne har tidligere været på tale til filmen, men det har virket utopisk, at de alle skulle vælge at medvirke i filmen. Men instruktøren David Ayer har fået en tidlig julegave og skaffet samtlige underskrifter til sin film.

Grunden til DC's store (og sikkert rigtig dyre) satsning på filmen skal nok findes i konkurrenten Marvels succes med den alternative superheltegruppe, Guardians of the Galaxy, der har givet troen på, at det ikke kun er kendte helte, der sælger biografbilletter.

Faktisk er der ikke tale om en superheltefilm, men nærmere en superskurkefilm, for alle medlemmerne af Suicide Squad er slyngler af den værste skuffe.

Tom Hardy i BronsonRick Flag (Tom Hardy) er lederen af Suicide Squad og søn af en legendarisk militærmand.

Jared Leto i Dallas Buyers ClubJokeren (Jared Leto) er Batmans ærkefjende og en totalt utilregnelig stjernepsykopat.

Margot Robbie i The Wolf of Wall StreetHarley Quinn (Margot Robbie) er Jokerens lige så psykotiske sidekick.

Will Smith i HancockDeadshot (Will Smith) er en brutal lejemorder, der ifølge ham selv aldrig rammer ved siden af.

Jai Courtney i A Good Day to Die HardBoomerang (Jai Courtney) er gruppens sorte får og ekspert i brug af dødelige boomeranger.

Modelfoto Cara DelevigneEnchantress (Cara Delevingne) bruger sine magiske kræfter i det ondes tjeneste.

Jesse Eisenberg har også været på tale til at spille Lex Luthor i filmen, men det er endnu uvist, om han kommer til at være med.

Med det stærke skuespillerhold har DC virkelig intensiveret kampen mod Marvels filmiske overtag.

Suicide Squad får premiere den 4. august 2016.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

4 år siden
4 år siden
4 år siden
4 år siden
4 år siden
4 år siden

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
CINEMANDRUP

Så står skurkene i kø for at komme på lærredet og i en fin kombination bliver det interessant at se hvad de kan kaste af sig af en super skurkefilm.

Ikke nok med at de enkelte skurspillere skal levere troværdige og nye ansigter til nogle kendte og knap så kendte skurke, så bliver historien endnu mere spændnede at gå ombord i.

Det bliver ihvertfald noget af et alternativ helte/skurke univers vi får at se fra DC. Skurkene stjæler nu hele scenen og selvom skurkene altid er spændnede, så er det vel heltene vi håber på i sidste ende.

Glæder mig til, når der bliver offentliggjort nogle reelle billeder af de enkelte superskurke karakterer.

johnny

Jeg forstår stadig ikke ideen med at man skal holde med skurkene, og da slet ikke en som jokeren. men det kan jo være den overrasker mig, jeg kan jo kun håbe. ps så meget et stjerne hold syntes jeg heller ikke det er.

Tanjasl

Jeg er imporneret, en film med så mange anerkendte skuespillere der virker skræddersyet til deres rolle kan ikke fejle!

Rasmus/Musen

DC skal jo også prøve at se, om de kan komme lidt højere op med deres arbejde på nye svar til verden, om hvad der er godt. Så jeg synes da at den her film, lyder som et godt svar på det. Jeg glæder mig da til den, og jeg håber at den kan få god succes for filmselskabet.

Linauser/774152

med et alternativ til alle superheltefilmene!

Kan være man lige pludselig kommer til at heppe eller endnu værre kommer til at holde af superskurkene nu! ;)

Maria

Lykkedes det virkelig at få hapset alle dem???

Vildt, og nøj hvor jeg glæder mig til at se Jared Letos version af The Joker. Margot Robbie ligner et godt bud på Harley Quinn, hende synes jeg er castet godt. De andre skurke kender jeg desværre ikke særlig godt (bortset fra Deadshot, der har medvirket i nogle få afsnit af tv-serien Arrow), så dem har jeg ingen holdning til.

Jeg håber filmen bliver en succes!

mbf

...at det skulle være en film med et team af superhelte bygget op omkring Hancock... ;-)

Jacob

... DC's svar på 'Sinister Six' ;-)

Simon

I Suicide Squad vil skurkene blive tvunget til at udføre potentielt livsfarlige opgaver (deraf navnet) for regeringen. De kommer altså ikke til at virke som skurke, men derimod som modstræbende helte. Man kan dog sagtens forestille sig, at de slipper væk på et passende tidspunkt og derfor kan komme tilbage i skurkerollen.

Så vidt jeg har forstået, da Spiderman ikke er min stærke side, så er Sinister Six seks skurke som selv finder sammen uden om statsmagten og bedriver deres skurkagtige virksomhed i et samarbejde. Deres mål er derfor helt anderledes.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jannie

Øhhhh...... nej
Vi er max klar her i huset

9 timer siden
VIPER

Jeg har ikke modtaget nogen mail med besked om det, men nogengange kan jeg godt være lidt for hurtig til at tømme min indbakke.

9 timer siden
Stig

Kosmisk Marvel har altid været det bedste.

12 timer siden
Wayne

Modsat de andre, har Steven Segal vel aldrig haft en seriøs karriere - og har befundet sig fint med at lave den type film som han har gjort.

14 timer siden
rene

jeg syntes nogen gang af disse galaktiske heltefilm bliver lidt for meget

14 timer siden

Aktive debatter