"Du kan ikke lave en løbejagt uden at kigge på Point Break."

Den intense Bag fjendens linjer er aktuel i biografen, og vi har talt med filmens instruktør, Yann Demange.

Filmen følger den britiske soldat Gary Hook (spillet af Jack O’Connell), der efter en rutineopgave efterlades i det mest betændte område af Belfast under urolighederne i 1971.

’Bag fjendens linjer’ (hvis originaltitel er ’71) er den 37-årige instruktørs første spillefilm.

Fra tv og kortfilm til en thriller om konflikten i Belfast. Hvorfor lige dette emne?

Da jeg arbejdede med tv, fik jeg tilsendt flere gode manuskripter til spillefilm, men først med ’71 følte jeg en personlig forbindelse til materialet. Hvilket er ironisk, da Belfast intet har med min egen fortid eller rødder at gøre. Men historien ramte nogle grundlæggende følelser og et menneskeligt mønster, der også afspejler aktuelle emner.

På overfladen ligner det en blanding af Ken Loach og Bloody Sunday. Men havde du hele tiden en mere rendyrket actionfilm i tankerne?

Jeg ser den ikke som en rendyrket actionfilm, men den er meget ligefrem og ukompliceret for at bevare spændingen hele vejen. På nogen måder er det nok en rendyrket actionfilm, men det var faktisk ikke en bevidst tilgang. Jeg havde helt sikkert Ken Loach i tankerne, og du kan ikke lave en film om Nordirland uden at tænke på ’Bloody Sunday’. Jeg vidste, at jeg ville lave en film, der ikke kun drejede sig om socialrealisme. Derfor har The Battle of Algiers samt film af John Carpenter og Walter Hill også været inspirationskilder.

Var du også inspireret af Apocalypto og løbejagten i Point Break, som du nærmest formår at overgå?

Jeg ved ikke, om vi overgår scenen fra ’Point Break’. Det ville jeg i hvert fald aldrig selv sige. Jeg tror ikke, at du kan lave en løbejagt uden at kigge på ’Point Break’. Den er skelsættende og måleenheden for enhver løbejagt på film. ’Apocalypto’, helt sikkert. Det er en meget undervurderet film. Begge film fungerede som referencer, selvom vi havde en anden tilgang til det hele. Men jeg elsker den løbejagt i ’Point Break’. Jeg elsker også åbningsscenen i Strange Days. Kathryn Bigelow forstår virkelig, hvordan man laver en actionscene.

Hvor politisk er filmen, og hvor vigtig var den del af historien for dig?

Den er enorm politisk, men det var aldrig planen at lave en film med et politisk budskab eller en ideologi. Jeg var tiltrukket af de nuancer i manuskriptet, der identificerer sig med alles synsvinkler og beskriver, hvordan det føles at stå midt i det hele. Hvordan unge mænd, eller nærmere drenge, tvinges til at tage umulige beslutninger under ekstraordinære omstændigheder. På den måde er den politisk og aktuel. Den slags foregår lige nu, og sådan vil det fortsætte.

Kunne ’71 have fundet sted i andre lande?

Helt sikkert, eksempelvis nutidige konflikter som Afghanistan og Irak. Men der er noget unikt og uhyggeligt ved, at alle ligner hinanden og har et fælles sprog. Den udstationerede soldat, og drengen der er opvokset i en politisk konflikt, har stadig den samme kulturelle referenceramme, hvilket belyser det absurde i konflikten og det absurde mønster i borgerkrige.

Har der været politiske reaktioner på filmen?

Det har været diskussioner på baggrund af filmen. Den blev vist for nogle politikere, og The Guardian og The Observer skrev om reaktioner på filmen fra mennesker, der havde haft konflikten inde på livet. Det var ret fantastisk at læse. I Belfast gjorde den et stort følelsesmæssigt indtryk, men ingen har følt, at vi gik imod deres politiske overbevisninger. Filmen har mere skabt en generel debat om borgerkrigen, og det omfang al rodet i Nordirland medførte.

Gary Hook spilles af Jack O’Connell, der allerede er en stjerne, og som snart kan ses i Unbroken. Havde du på forhånd udset ham til hovedrollen?

Jeg hyrede ham tidligt i processen. Jeg mener faktisk, at han var til casting på ’Unbroken’, imens vi optog ’71. Han er en vidunderlig skuespiller, og jeg tror stadig, at han er den eneste, der kunne spille rollen. Jeg har ikke set ’Unbroken’ endnu, men rygtet siger, at han er fremragende. Han får en stor karriere.

Filmens danske titel oversat til engelsk er ’Behind Enemy Lines’. Hvad tænker du om det?

Det er præcis den slags titel, eller den type film, vi gerne ville undgå. Men hvis det hjælper til at få flere i biografen så... Titlen er i hvert fald bogstavelig. Den er ret ærlig. Haha. Men hvem er så fjenden? Jeg tror faktisk, at den største fjende i filmen er Gary Hooks egen britiske hær. Men den slags er jo marketing. Jeg håber, det virker, og at folk i Danmark går ind og ser filmen.

'71 har et spændingsniveau, som Hollywood synes at have glemt i mængden af CGI og eksplosioner. Hvad er din holdning til den moderne mainstream actionfilm?

Problemet med CGI og green screen er, at alt er blevet muligt, og så får man scener, der er for meget. De bliver større, vildere og mere larmende og i den sidste tredjedel har nogle film malet sig op i et hjørne, hvor det hele bliver så overgjort, at jeg mister indlevelsen. Det minder nærmest mere om en tegnefilm. Jeg elsker CGI, når det bliver brugt rigtigt. Vi har en del i ’71, men ingen vil lægge mærke til hvor, og jeg nyder CGI i Marvel-film som Guardians of the Galaxy. Men når en actionfilm skal være realistisk, og CGI tager overhånd, bliver jeg nærmest frosset ude af historien.

Hvad bliver din næste film?

Jeg ved det ikke, men vi arbejder på en film om urolighederne i Los Angeles i 1992. Vi laver en ’The Battle of Algiers’ i Hollywoods egen baghave. Den vil nok udkomme op til 25-året for urolighederne, og i lyset af begivenhederne i Ferguson er der stadig mange anspændte forhold at tale om.

Bag fjendens linjer er aktuel i biografen.