"Ida er ikke en film med en morale"
Nu kan den universelt anmelderroste Ida ses i de danske biografer.
Dramaet følger den unge Ida, der er på vej til at blive nonne, men som først besøger sin moster og eneste slægtning. Bekendtskabet fører til et road trip gennem Polen i 1960erne og til en søgen efter identitet på flere niveauer.
I 2013 vandt 'Ida' hovedprisen for Bedste film på London Film Festival, og den er storfavorit til en Oscar-nominering for Bedste udenlandske film.
Vi mødte filmens instruktør, den 57-årige Pawel Pawlikowski, der er født i Warszawa, men som de sidste mange år har været bosat i London.
Er et kendskab til Polens historie nødvendigt for at forstå 'Ida' fuldt ud?
Filmen er blevet vist i mange forskellige lande, og alle synes at have forskellige tilgange, selvom de ikke har et detaljeret kendskab til Polens historie. I lande med en traumatiseret historie, fx Columbia, Sydkorea og Spanien, får filmen andre undertoner, og så er reaktionen som regel særlig intens. Men jeg har forsøgt at lave en film, der ikke føles historisk, men som nærmere føles tidsløs. Polens historie ligger i filmens landskab. Du føler det, men du får det ikke forklaret. Hvis du er polsk, føler du det endnu mere. Måske endda for meget. Haha. Hvor meget skal man forklare, for at publikum kan følge med? Det er hele tiden en balancegang.
Opfatter publikum så filmen vidt forskelligt? Der er ofte et ønske om at forstå alt i en film.
Ja, og nogle ser 'Ida' som en film med et særligt emne. Det er specielt en udbredt tilgang i USA, hvilket faktisk er lidt irriterende. Så lader man ikke filmen og karaktererne leve sit eget liv. Men grundlæggende gør filmen indtryk. Ikke mindst i Frankrig. De har en stor gruppe cineaster, og den solgte næsten 600.000 billetter. Det var da meget rart.
Hvordan var modtagelsen i Polen?
God, men problemet var, at vi havde vundet så mange priser, og det lød som en film, der var virkelig seriøs. Haha. Som om den var meget vigtig at få set. Jeg kender godt reaktionen fra mig selv, når en film vinder for mange priser. Vi vandt bogstaveligt talt alle priser i Polen, og den fik da også et publikum, men det var ikke spektakulært som i Frankrig og USA - eller i England og Italien for den sags skyld. I Polen blev filmen næsten diskuteret for meget, hvor den i andre lande nærmere charmerede publikum.
Landskabet føles koldt og tomt. Hvor meget i filmen minder om din egen polske barndom?
Det er delvist en nostalgisk rejse gennem Polen. Landskabet, omgivelserne, bilerne og særligt ansigterne. Jeg håndplukkede faktisk alle ansigter til filmen. Selv statisterne. Det er svært at finde ansigter i dag, der ser ud som dengang. Ansigter med udtryk som du ikke ser på tv, ansigter formet af en personlig historie. På en måde er det en genskabelse af min barndomsverden med udgangspunkt i sort/hvide familiefotografier og deres særlige format. Musikken er også taget fra min barndom. Jeg kan alle sangene udenad, og filmens soundtrack er en slags "Mit livs Greatest Hits". Det får ligefrem Polen til at fremstå cool. Haha. Meget mere cool end Polen, eller for den sags skyld verden, fremstår i dag.
På trods af handlingens tragiske baggrund er filmen decideret ikke-dømmende...
I den grad. Jeg tror ikke på definitionen af rent ondskabsfulde mennesker. Heller ikke i mine andre film. 'Ida' er ikke en film med en morale. De film og bøger jeg godt kan lide, gør mig klogere på paradokser og det absurde i menneskelig adfærd. Derfor er det vigtigt, at man ikke gør karaktererne dæmoniske og skyldige. De indre dæmoner er nok. Og den attitude i en historisk film er ret usædvanlig. Normalt er der en fuldkommen ond karakter, der gør forfærdelige ting ved fuldkomment uskyldige mennesker. Men det er meget sjældent tilfældet i den virkelige verden.
Er det en særlig polsk mentalitet? Ingen europæiske lande har vel haft en hårdere skæbne i det 20. århundrede end Polen.
Polen et land med ekstremer, hvilket gør det anderledes end fx England, hvor man ikke er blevet testet på samme måde. I England er man grundlæggende fælles om en politisk korrekt bevidsthed. I Polen er der to retninger. Den tolerante og den modsatte, hvor andre dæmoniseres. På den ene side står et smukt humanistisk folk, der fik hele deres medmenneskelighed testet, og på den anden side et folk, der dyrker myten om en uskyldig nation, som alle andre er efter. Sidste del larmer mest, men den første gruppe er heldigvis større. 'Ida' en flugt fra den verden. Ikke kun som et moralsk vakuum, men en flugt fra for meget støj og for meget vrøvl.
Er du klar til Oscar-uddelingen?
Det er faktisk lidt stressende at tænke på, så jeg prøver at lade være. Ærligt talt, det ville da være dejligt, men filmen er allerede blevet set af mange flere, end vi turde håbe. Jeg har aldrig før oplevet så stor kommerciel succes! Og det er i princippet min Oscar.
Instruktør Pawel Pawlikowski