Cookie- og Privatlivspolitik
Marvels 11 kommende film

Marvels 11 kommende film

Seks nye afsløringer

Stem op!
39
Stem ned!
0
(reset)

I dag er en stor dag for superheltefans verden over. Marvel Studios har nemlig afsløret filmene, der skal indgå i deres såkaldte fase 3. Det skete via en præsentation natten til onsdag.

Marvel-boss Kevin Feige var på podiet for at udfylde de datoplaceringer, som vi allerede vidste, filmselskabet havde lagt sig fast på. Nu ser Mavels program således ud - indtil videre kun med internationale premieredatoer.

Marvel Studios' release-plan 2015-19:
Avengers: Age of Ultron (24. april 2015)
Ant-Man (17. juli 2015)
Captain America: Civil War (6. maj 2016)
Doctor Strange (1. november 2016)
Guardians of the Galaxy 2 (5. maj 2017)
Thor: Ragnarok (28. juli 2017)
Black Panther (3. november 2017)
Avengers: Infinity War - Part I (maj 2018)
Captain Marvel (6. juli 2018)
Inhumans (2. november 2018)
Avengers: Infinity War - Part II (maj 2019) 

Mest bemærkelsesværdigt er, at 'Avengers 3' bliver delt i to film og får undertitlen 'Infinity War'. Filmene bliver baseret på en række tegneserier, som fans typisk anerkender som nogle af de bedste i Avengers-sammenhæng. Forvent episke proportioner, når Jordens mægtigste helte skal stå over for en af universets mægtigste skurke, Thanos. Derved bliver det ikke Civil War-plottet fra tegneserieforlægget, som ellers har været på tale til at overlappe mellem flere Marvel-film.

Thanos

'Civil War' får derimod lov til at præge den tredje Captain America-film, som netop har fået den undertitel, og vi ved allerede nu, at filmen kommer til at involvere en strid mellem Iron Man og Captain America.

Doctor Strange blev også præsenteret, og Fiege lagde her vægt på at skabe et anderledes Marvel-univers, som indeholder kvantemekanik, magi og parallelle dimensioner. Benedict Cumberbatch blev ved lejligheden ikke bekræftet til at spille troldmanden, men han skulle eftersigende være i de endelige forhandlinger om rollen

Blandt de nye afsløringer var Captain Marvel, der bliver den første solofilm med en kvindelig superhelt i centrum. Flere har ellers spekuleret i en stand-alone med Scarlett Johanssons Black Widow i hovedrollen, men nu får vi lov til at stifte bekendtskab med Carol Danvers, der i tegneserieforlægget besidder overmenneskelig styrke, hurtighed, udholdenhed, en sjette sans samt evnen til at flyve. Kort sagt: en heltinde ikke ulig DC Comics’ Superman.

'Captain Marvel' skal ikke forveksles med DC Comics' karakter af samme navn, hvis film får titlen Shazam. Man skulle næsten tro, at de to selskaber havde koordineret filmtitlerne.

Den afrikanske superhelt Black Panther blev også præsenteret som ny solofilm, og vi ved nu, at skuespilleren Chadwick Boseman (42) får lov til at iføre sig det sorte kostume.

Black Panther koncept-kunst

'Inhumans' var den mindst kendte af alle de nye film, men med succesen fra Guardians of the Galaxy in mente tør Marvel tydeligvis at prøve nye ting af, og filmen får premiere i 2018.

Thor 3 blev også afsløret med den apokalyptiske undertitel 'Ragnarok', som ifølge Feige fortsætter lige efter Avengers 2 og have betydning for efterfølgende film i Marvel-universet. 'Thor: Ragnarok' vil både have Chris Hemsworth og Tom Hiddleston på rollelisten.

Alle afsløringerne kan ses i denne lækkede video, hvor også en teaser fra 'Avengers 3' (og 4) kan opleves til næsten Justin Bieber-lignende jubelbrøl.

Marvel release

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jeff

DC’s announcement pleasantly surprised me, as I love comic book movies. Although I don’t hold out much hope for Batman v. Superman with Snyder at the helm. I hated MoS, in fact the more I think about it, the less I like it (so I’ve stopped thinking about it).
Marvel’s announcement has me very excited! I have not been a fan of all of their movies, but these films I really want to see! Even Thor, where I was less than impressed with the pervious movies, has got me excited, as it seems it’s going to be pivotal in the lead up to Infinity War.
The one I’m most looking forward to is Captain America: Civil War. The Russo brothers have done some great things with Captain America and with the subject matter of Civil War; it can only be more of a very good thing.
I’m a little disappointed there’s no Hulk movie, but I still hold out hope that World War Hulk is coming in some future phase.

Rasmus/Musen

Hvem vil nogensinde komme til at slå det mærke. Mærket der slår alle mærker, altså de har alt for mange planer for fremtiden. Hvordan vil nogen andre kendte mærker nogensinde komme til at slå dem? Men lad os nu bare se med tiden, der KAN vel altid ske så meget, eller hvad?

Wayne

at en af Marvels største cash-cows, Iron Man ikke er planlagt til en fremtidig film. Men det er vel Robert Downey Jr. som blokerer for det?

Jeg ser mest frem til Captain America: Civil War. Jeg mener at Anthony Russo og Joe Russo satte nye standarder for hvordan en superheltefilm kan skæres i Marvel regi, det bliver spændende om de kan følge op på den præstation.

Avengers: Age of Ultron, er selvfølgelig også en must-see. Men det store sammenrend af helte gav ikke plads til den bedste historie i den første film. Men nu hvor de kender hinanden, så kan det kun blive godt.

Avengers: Infinity War part l og ll, kan blive højdepunktet og måske afslutningen på Avengers - med de skuespillere vi kender idag?

Guardians of the Galaxy 2, bliver helt sikkert også et hit.

Og spændende bliver det at følge de nye - Black Panther, Captain Marvel og Doctor Strange. Dog tror jeg at der er lavet en alvorlig fejl; Ant-Man. Poul Rudd som superhelt? Det bliver lidt svært at tage seriøst.

Thor er ikke min favorit, jeg synes simpelthen at gudernes univers er for kedeligt - selvom Chris Hemsworth er en glimrende Thor.

Jokezuser/426720

Jeg tror ikke det nogensinde var planen med en Iron Man 4 i fase 3. Ikke hvis man skal tro på hvad Kevin Feige sagde i den Q&A der fulgte efter dette event. Det ville heller ikke give nogen mening hvis Captain America 3 skal følge civil war historien, for der er Iron Man på en måde den onde også at følge ham i en evt Iron Man 4 før han dukker op i en Avengers film (Som er den eneste film han kan få indfrielse i, da det er Captain America, eller i værste fald de andre Avengers, der skal tilgive ham) ville være ligesom at følge Loki i hans egen film efter Avengers og før Thor 2.

Ærgerligt at du ikke kan lide Thor universet for ifølge Kevin Feige bliver Thor 3 den vigtigeste film i fase 3. Han kaldte den fase 3's Winter soldier sågar! Tror virkelig den bliver episk også!

Mickey

Hvor er det bare episk! Marvel bliver bare ved ed at tage større o større skridt. Synes virkelig det ser godt ud for fremtiden.

Ud over Avengers-filmene, så glæder jeg mig mest til at se hvordan "Thor:Ragnarok" bliver, jeg tror den bliver helt fantastisk!

Har mine betænkeligheder til "Captain Marvel". Jeg har på fornæmmelsen at den bliver utrolig kedelig. Det er ikke for at lyde kønsnedsættende, men de kvindelige helte fungerer bedst som bikarakterer -såsom Black Widow i Avengers og Captain America 2....

Anne-Marie

En lille råd til dig i fremtiden: En sexistisk kommentar bliver ikke mindre nedsættende af, at du fralægger dig ansvaret ved at sige "Det er ikke for at lyde kønsnedsættende". For din kommentar er jo "kønsnedsættende". Du ER sexistisk, og din kommentar ER nedsættende.

Kathrineuser/143233

Du mener altså at det ikke skyldes ufatteligt dårlig skrivekunst fra forfatternes side, at de ikke er i stand til at gøre en kvindelig karakter interessant nok til at hun kan være den ledende rolle. Eller sexisme i branchen? Eller forkert casting? Eller dårlige instruktører?

Nej, det er selvfølgelig de kvindelige karakterers egen skyld. Du ved, ikke dem hvis job det er at få det til at fungere.

dippegalantuser/922792

Så enig med dig. Der findes jo faktisk folk, der har vist at de godt kan lave kvindelige karakterer, der holder - også i hovedroller. Joss Whedon (Avengers) er en af dem, der faktisk gjorde netop dette i både Buffy, Firefly, Dollhouse og Serenity og hvorfor han holdes tilbage fra at gøre det i Marvel-sammenhæng kan man jo kun gisne om.

Kvindelige karakterer fungerer ikke "bedst" som sidekicks til mandlige. Et andet glimrende eksempel på dette er Fringe, ligesom Resident Evil aldrig ville have været det samme uden Alice. Vi kan især rette vores opmærksomhed mod Alien, Silence of the Lambs, Kill Bill, Terminator, Milennium-trilogien, Colombiana, Sucker Punch, Det 5. Element, Charlie's Angels, Hunger Games, X-Men (og Women) og Kick-Ass for at finde kvindelige actionhelte af forskellig karakter, der jo virker ganske fortrinlige.

Som skrevet ovenfor, så kan man kun gisne om, hvorfor der ikke kommer film med kvindelige hovedroller i Marvel-serien, men jeg har i lang tid haft den holdning at Marvel satsede på det 111% sikre og det tror jeg også gør sig gældende her. Efter Catwoman (DC) og Elektra (Marvel), tror jeg simpelthen ikke at de tør tage chancen. Problemerne med de to film var dog primært utroligt dårlige manuskripter og utroligt dårlige instruktører. Pitof, der lavede Catwoman, havde kun lavet en enkelt film før, der i øvrigt var yderst middelmådig og har ikke rigtigt lavet noget efter Catwoman heller. Bowman, der lavede Elektra, var tv-serie instruktør før og er det igen efter, så heller ikke han var ligefrem et stort navn.

Det virker altså til at der fejles grumt af de ansvarshavende producere, filmselskaber og så videre, når de vælger tredjerangsinstruktører til at lave DC/Marvel-superheltefilm med kvindelige hovedroller og at instruktørerne ikke rigtigt magter den opgave.

Og derfor satses der nok på den noget mindre kendte kvindelige helt, Captain Marvel, i stedet for at tage den logiske konklusion det ville være, at give også Black Widow hendes egen film...

Patrick

Feige sagde at vi også kommer til at se Black Panther i Cap 3. Og der går rygter om en cameo i Age of Ultron.

B-fekt

Det var sgu på tide med en premiere dato på den film, troede aldrig det ville ske. Glæder mig helt sindsygt til 2017!!!
Og Captain America 3 & The Avengers 3: Part 1 & 2, er også to film jeg SKAL SE!!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Dan
Dan

Jeg nød at se Downton Abbey på tv. Det var god, ukompliceret og uforpligtnede underholdning på bedste engelske manér.

3 timer siden
Rasmus/Musen

Jeg er faktisk selv næsten helt enig med listen her på kino.dk.

11 timer siden
Januser/344208
Januser/344208

Da jeg fortalte mine venner om filmen blev de overrasket, og ville gerne se filmen.

1 dag siden
PernilleSolouser/16711
PernilleSolouser/16711

Mit nye yndlingscitat:

"Because I Do anything to escape the real world" - Peter Jackson

1 dag siden
Rasmus/Musen

Nu har jeg desværre ikke haft chancen for at se filmen alligevel selvom, at jeg selvfølgelig gerne ville det.

1 dag siden

Aktive debatter