Ny (upassende) trailer til 'Let's Be Cops'

Respect my authority!
Billede
(© 20th Century Fox)

I den snart premiereaktuelle 22 Jump Street går to politibetjente undercover som college-bøvhoveder. I den kommende 'Let's Be Cops' går to bøvhoveder undercover som politibetjente.

Sidstnævnte har fået en veloplagt, ucensureret og temmelig grovkornet trailer.

'Let's Be Cops' handler om Ryan (Jake Johnson) og Justin (Damon Wayans Jr.), der beslutter sig for at klæde sig ud som politibetjente til et maskebal. En ny fiasko synes at være på bedding for de to tabere, men i stedet indgyder deres uniformer den respekt, som de normalt er milevidt fra at få.

Makkerparret beslutter at opretholde deres forklædninger, men snart indhenter virkeligheden dem.

Let's Be Cops får premiere den 2. oktober.