Første trailer og plakater til 'Dracula Untold'

Vampyren som du aldrig har set ham før
Er hans rustning lavet af Smaug? Nå nej, forkert film...
(© Legendary Pictures)

Snart kommer den nyeste fortælling om verdens mest filmatiserede karakter nogensinde: Dracula. Her er to plakater og den første trailer for filmen.

Er det bare os, der tænker Batman Begins, når vi ser de to plakater?

I 'Dracula Untold' spiller Luke Evans (Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark) den unge fyrste Vlad Tepes. Han har problemer med at forsvare sit land og sin familie, og søger derfor hjælp hos en mystisk eneboer.

Tepes får tildelt overnaturlige kræfter, men prisen er en stærk overfølsomhed for sollys og en ubærlig tørst efter blod. Spørgsmålet er, om han kan styre sine nye djævelske kræfter.

Bonusinfo: Vlad Tepes var en virkelig transsylvansk fyrste, som i 1400-tallet var kendt for sin grusomhed. Hans familienavn var Dracul, og han er inspirationen bag Bram Stokers roman 'Dracula' fra 1897.

Dracula Untold får premiere den 9. oktober.

Dracula Untold 1   Dracula Untold 2