Cookie- og Privatlivspolitik
Channing Tatum og Jonah Hill tæmmer animeret drage

Channing Tatum og Jonah Hill tæmmer animeret drage

'22 Jump Street' fører stærk amerikansk biografweekend

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)

Komedien '22 Jump Street' overraskede og blev den bedst sælgende film i de amerikanske biografer i weekenden. Dermed slog efterfølgeren en anden efterfølger, nemlig den højt estimerede Sådan træner du din drage 2.

'22 Jump Street' indspillede 60 mio. dollars, hvilket giver filmen den næstbedste åbning til en R-censureret komedie (tilladt over 17 år) nogensinde efter The Hangover Part II. Filmen åbnede tilmed 65 % bedre end forgængeren, 21 Jump Street, der indspillede 36 mio. dollars i sin første weekend tilbage i 2012.

Kombinationen af Jonah Hill og Channing Tatums kemi, de flotte anmeldelser og en masse goodwill fra etteren samt en vellykket marketingkampagne synes at være opskriften på filmens imponerende resultat.

Til sammenligning indspillede 'Sådan træner du din drage 2' 50 mio. dollars, hvilket nok er et skuffende resultat for DreamWorks. Filmen slog sin forgængers 43,7 mio. dollars, men produktionsselskabet havde håbet på mere, idet folk elskede den første film, som i 2010 i alt tjente 218 mio. dollars i USA.

Animationseventyret har dog nærmest ingen konkurrence inden for målgruppen i den nærmeste fremtid, så på den lange bane vil 'Sådan træner du din drage 2' sandsynligvis alligevel vise styrke.

Selvom weekenden var 6 % dårligere end sidste år, er det sammenlignet med forrige år en rigtig stærk biografperiode og således hele 50 % bedre end samme weekend i 2012.

22 Jump Street får premiere på torsdag den 19. juni.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.