Viggo Mortensen langer ud efter Hobbitten-filmene

Aragorn bryder sig ikke om fantasy-filmenes brug af CGI
Billede
(© New Line Cinema)

For 11 år siden spillede dansk-amerikanske Viggo Mortensen den sværdsvingende Aragorn i Peter Jacksons Ringenes Herre-trilogi. Siden har Jackson sendt to Hobbitten-film på markedet til mere afdæmpet kunstnerisk og kommerciel succes.

Viggo Mortensen giver sit bud på, hvorfor Hobbitten-filmene ikke fungerer helt så godt som 'Ringenes Herre'. Han udtaler til The Telegraph:

- Altså, Peter har altid været en teknik-nørd, men lige så snart han havde muligheden med den teknologiske udvikling, så han sig aldrig tilbage. I de første film er der Rivendell og Mordor og en slags organisk fornemmelse med skuespillere der spiller sammen og rigtige landskaber. Det er mere grynet.

- Den anden film begyndte allerede at blive for højtsvævende til min smag, og i den tredje film var der en masse special effects. Den var grandios og det hele, men det, der var raffineret i den første film, tabtes mere og mere i den anden og tredje film.

- Nu, med de to Hobbitten-film, er det sådan, men bare tidoblet.

Dansk-amerikanerens udtalelser er ikke en egentlig kritik, men mere et stille udtryk for personlig smag. Ikke desto mindre er der noget om snakken, for Hobbitten-filmen har mange special effects.

Peter Jackson har, som Mortensen også gør opmærksom på først i citatet, altid været besat af teknologi og effekter, helt tilbage fra sine tidlige splatterfilm, så det føles som en naturlig vej at gå for instruktøren.

Hobbitten: Femhæreslaget får premiere den 10. december.
 
Er du enig i Viggo Mortensens betragtninger om 'Hobbitten'?