Interview med David Wnendt

Den tyske instruktør David Wnendt var sidst aktuel med ungdomsnazidramaet Kriger Nu har han filmatiseret den kontroversielle roman Vådområder, som har premiere i dag.

'Vådområder' handler om Helen, en 18-årig grænsesøger, der eksperimenterer med sex, stoffer og kropsvæsker. Filmen er alt andet end genert og skildrer grafisk alle den unge kvindes mærkelige projekter med avocadosten, intimbarbering og onani.

Vi har interviewet Wnendt om hans tabu-udfordrende filmatisering.

Hvilken genre vil du kalde 'Vådområder'?
Tragikomedie.

Var bogens forfatter Charlotte Roche med til at lave filmen?
Hun ville ikke involveres i manuskriptskrivningen eller filmningen. Men hun valgte produceren. Det var ret specielt, for hun valgte ikke den med flest penge, men den, hvis tidligere film hun bedst kunne lide. Så det var en vigtig belsutning.

Var det svært at finde den rette skuespillerinde?
Ja da, for det var en svær rolle. Man skulle have modet til at spille den. Det skulle være en god skuespillerinde for at kunne få den stiliserede dialog til at lyde naturlig. Hun skulle også være nøgen, men have så meget selvtillid, at det virkede let og naturligt. Samtidig skulle hun vise karakterens emotionelle dybde. Carla (Juri, red.) viste til sin audition, at hun var i stand til at bære alle de forskellige aspekter.

Var der noget, du ikke kunne få dine skuespillere til at gøre?
Nej. Nej nej. Fordi aftalen fra begyndelsen var, at jeg sagde: “Okay, total nøgenhed er nødvendigt, men vi vil ikke filme nærbilleder af dine genitalier.” Det var grænsen fra starten, for det var ikke nødvendigt for mig at vise yderlige i denne specifikke film. Det var den linje eller det koncept, vi gik ud fra, og det var fint.

Hvorfor har du tilføjet skateboardet til filmen?
For at have noget dynamisk og hurtigt bevægende i forhold til historiefortællingen, men også fordi jeg synes, at hendes nøgne fødder på skateboardet på asfalten og gaden havde en form for sårbarhed og også intimitet. Det, synes jeg, var passende.

Da bogen udkom, skabte den en masse diskussion om tabuer, og om hvordan vi taler om vores kroppe og opfatter dem. Vil du have den her film til at være et politisk budskab i den debat?
Selvfølgelig, for jeg vidste, at bogen allerede havde den debat. Jeg synes ikke, den handler om kroppe generelt, men den er om kvindelig seksualitet og kvindekroppe. Hvis det havde været en mand, ville det ikke have været lige så kontroversielt. Denne historie kan ikke ændre holdninger, men den kan være en del af diskussionen og måske skubbe til den.

Er du ude på at provokere dit publikum?
Ikke i den forstand at det er filmens primære formål. Det var heller ikke bogens primære formål. Nogle folk bliver meget, meget provokerede. Det var ikke min intention, for jeg så en større rigdom i bogen, der havde humor og en erotisk og en følelsesmæssig side, som jeg vil vise. Men selvfølgelig, på den anden hånd ville filmen ikke være god, hvis den var for mild. Man skal også have nogle klamme eller eksplicitte scener, men det var et spørgsmål om balance og ikke om, du ved: ”Lad os lave den klammeste og mest provokerende film, vi kan.”

Var der scener i 'Vådområder', som måtte fjernes, fordi publikum synes, de var for meget?
Nej.

Så du ramte balancen?
På en måde. Det er altid svært, for alle har deres egen følsomhed, så man skal basalt set ramme en balance for hver person. Nogle er mere følsomme end andre, så man har en gennemsnitlig balance, og det fungerede. Men stadigvæk er det ikke nok for nogle og for meget for andre, så… Sådan vil det altid være.

Filmen har et meget distinkt og stiliseret udseende. Var der nogle film eller instruktører, som inspirerede dig til det look?
Det kunne godt være en blanding af Trainspotting og 'Nine Songs'. 'Trainspotting', Ikke på grund af emnet, men måden at fortælle historier på: popkulturelle referencer, nogle gange med hurtig klipning, nogle gange med langsom klipning, med effekter og en rig fortællemetode. Det er, hvad jeg prøvede at opnå her.

Når man laver sådan en film som den her, hvordan er stemningen så på settet? Endte alle med at gå nøgne rundt og spise bussemænd?
Nej, desværre ikke. Under nøgenscenerne måtte vi skære holdstørrelsen ned, så alle ikke var tilstede. Men generelt var der selvfølgelig den måde, man talte om ting- Folk blev vant til den slags. Men selvfølgelig, som med alle film, var det hårdt arbejde og lange dage og alting. Så det er ikke kun sjov og erotik på settet.

Har du prøvet at plante en avocadosten ligesom Helen?
Ja. Til filmen prøvede vi jo at plante dem, men det er ikke så nemt, for det er kun én ud af 20, der faktisk gror, og så går det virkelig langsomt. Men så er den en meget følsom og fin plante. En fin hobby.