Første klip fra '22 Jump Street'

Channing fumler med sin mexi-accent
Billede
(© Colombia Pictures)

Så er der klip fra '22 Jump Street', og det er sjovt. Jonah Hill har 100 % styr på sin mexi-gangster-accent. Det har Channing Tatum absolut ikke.

I filmen skal de to alternative politibetjente Jenko og Schmidt gå undercover på et college, hvilket giver anledning til et stort problem.

Jenko begynder nemlig at hænge ud med sportsnørderne, mens Schmidt begynder at hænge ud med de kunststuderende. De to vokser med andre ord ret hurtigt fra hinanden.

Nu handler det ikke kun om at fange kriminelle, men også om de to politibetjente kan finde ud af at have et normalt og voksent forhold til hinanden.

I nedenstående klip ser du også svenske Peter Stormare dukke op som skurken Big Meat.

22 Jump Street får dansk premiere den 19. juni 2014.