Vores 20 PIX-anbefalinger - Del 1
Fra den 3. til den 16. april futter filmfestivallen CPH PIX så mange film af i diverse biografer, at du er lovligt undskyldt, hvis du ganske enkelt ikke ved, hvor du skal begynde eller slutte.
Samtidig er der en god chance for, at du aldrig har hørt om størstedelen af festivallens film, hvilket også kan gøre det sværere at finde fede film.
Netop af disse årsager har Kino-redaktionen trawlet sig igennem PIX-programmet og fundet en god bunke film, som du med ro kan gå ind og se, såfremt de vækker din interesse.
Vi har delt anbefalingerne op i to dele, så du får de første ti i dag og de sidste ti i morgen. God tur i biffen.
Frygtens pris/Sorcerer (1977)
Se den fordi… William Friedkins genindspilning af ’Wages of Fear’, har været utilgængelig på dvd og Blu-ray, og nu rammer det store lærred. Og så spiller Hollywoods mest undervurderede skuespiller, Roy Scheider, hovedrollen. Vi forventer neglebidende spænding.
The French Connection (1971)
Se den fordi… Gene Hackmans Popye Doyle er hård som granit, og fordi filmen er flere gange bedre end den åndsbeslægtede ’Bullitt’.
To Live and Die in L.A. (1985)
Se den fordi… Den skulle have en forrygende biljagt, der næsten skulle gøre kunsten fra ’The French Connection’ efter.
A Touch of Sin (2013)
Se den fordi… Blandingen af spaghetti-western, krimi, politisk drama, social kommentar og meget mere imponerede os på sidste års filmfestival i Cannes.
A Promise (2013)
Se den fordi… Det romantiske drama er instrueret af Patrice Leconte, der tidligere har beriget fransk film og de danske biografer med film som ’Enken fra Saint-Pierre’ (2000), ’Man on the Train’ (2002) og ’My Best Friend’ (2006)
Stranger by the Lake (2013)
Se den fordi… Det er den mest veloplagte pornografiske homo-komedie-thriller, du nogensinde vil få at se. Vi ved det, for sidste år så vi den i Cannes.
Life of Riley (2014)
Se den fordi… Det er Alan Resnais sidste film, og fordi dens blanding af lystspil, bitter livserfaring og filmet teater har siddet mere fast i erindringen, siden vi så den på dette års Berlinale, end vi umiddelbart troede ville være tilfældet.
Min søns familie (2013)
Se den fordi… Den komiske og bevægende historie om to familier og to ombyttede børn sikkert bliver genindspillet af Hollywood uden originalens suveræne skuespil og stemning.
The Raid 2: Berandal (2014)
Se den fordi… den indonesiske film er den mest vilde og kreative voldsballet der er blevet vist på film, siden 1’eren.
Dead Snow: Red vs. Dead (2014)
Se den fordi… du aldrig rigtigt kan få nok af kulsorte, norske splatter-komedier om zombier og nazister.
Følg med i morgen, når vi har endnu flere anbefalinger til dig.